Disse selskaber har allerede eller er i gang med at udvikle selvkørende biler

Sådan kan kabinen i en selvkørende bil komme til at se ud
Opd. d. 4. dec. 2017Disse selskaber har allerede udviklet eller er igang med at udvikle selvkørende biler, busser og lastvogne.2017 blev året hvor det første selskab meldte deres selvkørende bil klar. Noget overraskende blev det ikke et af de store kendte bilmærker, men derimod internet-giganten Google, der med deres selskab Waymo har udviklet teknologien siden 2009.Det blev også året, hvor nye selskaber har meldte deres ankomst på vores liste med den helt store franske overraskelse Navya samt russiske Yandex.

Selskaber der har meldt deres selvkørende bil klar

Waymo (Google) – 2017

Den 7. november 2017 meddelte Waymo, at deres selvkørende bil er klar. Analytikerne havde peget på 2020, men Waymo slog altså alle forventninger. Deres vogn er en niveau 4 bil (kan køre på offentlig vej men ikke off-road) og forventes lanceret som almindelig taxi i første kvartal af 2018.

Navya – 2017

Den 9. november 2017 meddelte Navya, at deres elektriske selvkørende taxi er klar. Vognen er designet uden rat og pedaler, og er tiltænkt som en taxi til storbyer. Prisen lyder på ca. 1.9 mio. kroner, før moms og afgifter, til gengæld sparer man så lønnen til en chauffør. Navya er også i gang med at udvikle selvkørende minibusser.

Selskaber der er i gang med at udvikle selvkørende biler

Tesla – 2018

Teslas chef Elon Musk fortalte i oktober 2016, at alle nye Teslaer produceret fra oktober 2016 og frem, er udstyret med de nødvendige sensorer og computere til at gøre vognen en 100% selvkørende niveau 4 bil, når softwaren er klar. Musk fastholder på Twitter, at en Tesla vil kunne køre fuldautomatisk fra 2018. I slutningen af 2017, vil selskabet foretage en demostrationstur fra New York til Los Angeles, hvor bilen kører hele vejen af sig selv.

General Motors (GM) – 2021

På den sidste dag i november 2017, meldte GM ud, at de går efter at rulle en stor flåde af selvkørende biler ud USA fra 2019. Umiddelbart ser det ud til at blive deres elektriske Chevrolet Bolt, som man via en app i mobiltelefonen, kan bestille som en taxi. GM ejer forskellige bilmærker bl.a. Chevrolet, og deres top-brand Cadillac, forventes først klar som selvkørende i 2021. Chevrolet pt. lukket for salg af biler i Vest- og Ventraleuropa, pga. faldende salg.

 Uber – 2019

Uber udvikler selv den nødvendige software og benytter biler fra Ford og Volvo til at teste på. Tidligere i 2016 indgik Uber og Volvo et partnerskab på 2,1 mia. kroner, om at udvikle selvkørende biler sammen. Uber ejer også selskabet Otto, der udvikler selvkørende lastbiler. En Otto lastbil har allerede afleveret den første last, og man kan få en tur i en selvkørende Ubervogn i Pittsburgh, USA. Begge dog stadig med en menneskelig chauffør ombord.

Yandex – 2019

Den russiske internet-gigant Yandex er i gang med at udvikle teknologi der kan gøre biler selvkørende. Til deres udvikling benytter de en Toyota Prius. Den 28. november 2017 lagde Yandex en video på Youtube, der viser deres selvkørende bil teste i offentlige veje dækket af sne.

Volvo – 2020

Selvom Volvo har indgået aftale med Uber om udviklingen af selvkørende biler, er selskabet også selv i gang med at udvikling. I 2017 kører 100 selvkørende test-Volvoer kører rundt i Gøteborg og London. De forventer at være klar i 2020. Volvo har også lastbiler og der netop nu er under test.

Nissan – 2020

Nissan bekræftede i nov. 2017, at de vil være klar med en niveau 4 vogn i 2020. Selskabet er i gang med at udvikle en autopilot der minder om Teslas, blot kaldet ProPilot. Fra 2018 forventer de at kunne køre automatisk på motorvej. I første omgang i Japan, senere i EU, USA og resten af verden.

Toyota – 2020

Toyota er verdens største bilproducent, men de er også dem der er kommet seneste i gang. De forventer at være klar til 2020, men med den sene start på deres udvikling taget i betragtning, kan man godt tillade sig at stille spørgsmålstegn til deres forventning.

Daimler (Mercedes) – 2020

Daimler forventer selvkørende Mercedes lastbiler i 2020. De går lidt mere stille med dørene når det gælder deres personbiler. Analytikere forventer 2021.

PSA Groupe (Peugeot/Citroen) – 2020

PSA Groupe er EUs næststørste bilproducent, og forventer fuldautomatiske biler fra 2020.

Renault – 2020

Renault har en ambitiøs plan: Mindst 10 fuldautomatiske selvkørende modeller i 2020.

Ford – 2021

Fords samarbejde med Uber, har speedet udviklingsarbejdet en hel del op for Ford. Deres mål er fuldautomatiske selvkørende biler – uden rat og pedaler – i 2021. Selskabet har allerede vist at deres selvkørende testvogne kan køre i mørke og i snevejr.

VW (Moia) – 2021

VW satser på elektrisk delebiler igennem et nyt selskab de selv har stiftet i dec. 2016, Moia.

BMW – 2021 (2025)

BMW har i 2017 40 selvkørende testbiler i Munchen, Tyskland. De har oplyst, at de regner med at have selvkørende biler klar i Kina i 2021, men trak de sig fra et samarbejde med deres kinesiske partner, hvilket må betyde, at 2021 hænger i en tynd snor. De forventer at have fuldautomatiske biler klar i 2025 i resten af verden.[quads id=1]

Audi – 2021

Audi har allerede gennemført flere testkørsler og har sågar en selvkørende racerbil. De har dog ikke offentligt meldt ud hvornår vi ser en selvkørende vogn i salgsudstillingen. Analytikerne forventer biler i 2021.

Baidu – 2021

Baidu er en stor kinesiske virksomhed, der har en afdeling for selvkørende transport. Deres mål at er blive Kinas Uber. De forventer at være klar til at masseproducere biler fra 2021.

Honda – 2022

Honda har testet selvkørende teknologi siden 2015. De forventer at være klar med fuldautomatik på motorveje i 2020. Analytikere peger på 2022 før Honda er klar til 100% selvkørende biler.

Hyundai – 2030

Hyundai er langt bagud og forventer ikke fuldautomatiske biler før 2030.

Apple – Ukendt

Apple offentliggjorde et brev til de amerikanske myndigheder i 2016, hvori det fremgik, at Apple har en plan for selvkørende teknologi. Planen er at udvikle et styresystem som andre bilproducenter kan installere mens Apple selv, vil ikke udvikle selve bilen.