Waymo (Google): Vores selvkørende bil er klar

124
Waymo (Google)

Den selvkørende bil er klar, siger Googles firma for selvkørende biler, Waymo.

Uden en chauffør bag rattet, og med niveau 4 – fuld automatik på veje men ikke off road – har Waymo været igang med at teste en hel flåde af selvkørende biler i et område omkring byen Chandler, en forstad til storbyen Phoenix, i delstaten Arizona, USA, siden oktober i år.

Chefen for Waymo, John Krafcik, har udtalt, at de forventer at kunne tilbyde alle en tur en selvkørende bil indenfor et par måneder fra nu, uden at præcisere en endelig dato.

Selvom der er tale om testkørsel, foregår testen på offentlig vej uden en chauffør bag rattet, men dog stadig med en ’sikkerhedsmedarbejder’ i vognen. Medarbejderen kan i nødsituationer trykke på en nødknap og stoppe vognen. Det bliver en tilsvarende nødknap passagerene får, når testen er overstået, og helt almindelige mennesker kan benytte vognen.


“Siden vi startede vores selvkørende bilprojektet i 2009, har vi kørt mere end 5,6 millioner kilometer på offentlige veje i 20 amerikanske byer. På vores private testbane har vi testet mere end 20.000 forskellige scenarier, hvor vi har afprøvet sjældne og usædvanlige situationer” fortæller Waymo i en blog-pressemeddelelse.

“Dette er det mest avancerede køretøj vi har udviklet til dato,” har Krafcik udtalte til internet sitet The Verge. “Alt er designet og bygget til fuld autonomi. Vores kombination af forskellige typer sensorer giver vores køretøjer en 360 graders orientering af verden omkring bilen. Laserne der kan se objekter i tre dimensioner, op til 300 meter væk, samt en række korte-lasere, der giver et fokuseret nærbillede lige omkring køretøjet. Vores radarer kan se under og omkring køretøjer, og sporer bevægelige genstande, der normalt er skjult for det menneskelige øje.”

Når Waymos testperiode er overstået – om et par måneder – vil deres vogne indgå som en almindelige taxa alle kan hyre via en app.

Det er ikke utænkeligt, at de øvrige der udvikler selvkørende biler, fik kaffen galt i halsen d. 7. nov. hvor Waymo fortalte omverden om deres fremskridt og snarlige lancering. Alle havde nok regnet med at det ville være Tesla der kom først i 2018/19, med Uber eller Google lige efter. Sådan blev det ikke, og kapløbet om at komme først, blev altså vundet af Google med deres Waymo selskab.

Total 0 Votes
0

Fortæl os hvordan vi kan blive bedre

+ = Verify Human or Spambot ?