Alle kan nu bestille en selvkørende taxi fra Waymo

Waymo selvkørende bil App

Alle kan nu bestille en selvkørende taxi i Phoenix, USA

De selvkørende biler er langt væk, lyder det ofte fra lægmænd og sågar også eksperter her i Danmark. Nu er “langt væk” ikke længere en tidsperiode, men en geografisk afstand. Helt præcist 8.799 kilometer, eller afstanden mellem København og storbyen Phoenix i delstaten Arizona, USA, hvor Waymo nu tilbyder alle indbyggerne en tur i en selvkørende taxi.

Uden sikkerhedschauffør

Siden 2017 har Waymo (tidligere Google Car) tilbudt en mindre gruppe indbyggere i Phoenix, adgang til deres selvkørende taxi-service via en app. Indtil nu, har Waymos selvkørende biler været i test, og de har stort set altid haft en sikkerhedschauffør med.

Det skiftede dog tidligere i år, hvor Waymo gik fra at have en sikkerhedschauffør ombord på alle biler, til kun at have en sikkerhedschauffør ombord en gang i mellem, som en stikprøvekontrol af bilerne.

Resten af tiden kører bilerne rundt alene eller med passagerer. Waymo udvidet for øvrigt deres test-vognpark sidste år med flere biler.

Alle kan nu bestille en selvkørende vogn

Nu er Waymo gået ind i en ny fase med deres selvkørende biler. Fra at det kun var en mindre test-gruppe i Phoenix, er det nu alle indbyggerne som downloader Waymos app Waymo One, der kan bestille en selvkørende taxi i en afstand indenfor ca. 80 km fra bymidten.  

Og det er vel at mærke uden en sikkerhedschauffør ombord. I hvert fald i de fleste tilfælde, da Waymo vil fortsætte med deres stikprøvekontrol et godt stykke ind i fremtiden.

Hvornår kommer Waymo til Danmark

Vi bliver ofte spurgt om hvornår de selvkørende biler kommer til Danmark for alvor. Det er et godt spørgsmål, og hvor vi tidligere kun har kunne sige “en dag i fremtiden”, kan vi nu sige snart. Tesla har nemlig også lanceret deres selvkørende teknologi i denne måned, med frigivelse af FSD beta, der gør en Tesla med den store autopilot pakke, til en fuldt selvkørende bil. Tesla er en lille smule bagud i forhold til Waymo, men de er stærkt på vej.