Er Tesla’s selvkørende biler sikker nok til offentlige veje

Tesla - Snyder de med sikkerheden?

Er Tesla’s selvkørende teknologien sikker nok til offentlige veje?

Det engelske nyhedsmedie BBC, har offentliggjort et interview med en tidligere Tesla medarbejder, der mener, at Tesla ikke fortæller sandheden.

Lækkede data

En tidligere Tesla-medarbejder, Lukasz Krupski, mener, at teknologien bag Tesla’s selvkørende biler ikke er sikker nok til at blive brugt på offentlige veje.

Krupski lækkede data, inklusiv kunde-beskeder, om Teslas bremse- og selvkørende software til den tyske finans og økonomi avis Handelsblatt i maj.

Han hævder, at hans betænkeligheder blev ignoreret af virksomheden.

Elon Musk, den administrerende direktør for Tesla, har gentagne gange rost virksomhedens selvkørende teknologi og skriv på X i lørdags, at “Tesla har klart den bedste kunstige intelligens i den virkelige verden.”

Men i sit første britiske interview med BBC’s teknologiredaktør, Zoe Kleinman, udtrykte Krupski bekymring over, hvordan kunstig intelligens bliver brugt i Teslas autopilot.

Autopilot-funktionen inkluderer blandt andet hjælpestyring og parkering, men på trods af navnet kræver den stadig, at en person sidder bag rattet med hænderne på rattet. Både fordi lovtekst kræver det og fordi Tesla’s Autopilot stadig ikke kan køre 100 procent selv.

“Jeg mener ikke, at hardwaren og softwaren er klar,” sagde han. “Det påvirker os alle, fordi vi i det væsentlige er et eksperiment på offentlige veje. Så selvom du ikke ejer en Tesla, går dine børn stadig på fortovet.”

Krav til sikkerheden

Krupski hævder at have fundet beviser i virksomhedens data, der antyder, at kravene til ”sikker betjening af køretøjer med en vis grad af autonom eller hjælpende køreteknologi” ikke blev overholdt.

Han tilføjede, at andre Tesla-medarbejdere havde talt med ham om køretøjer der tilfældigt bremsede som reaktion på ikke-eksisterende forhindringer – kendt som “fantom bremsning.” Dette kom også frem i den data, der kommer fra kunde-beskeder.

Ifølge Teslas egne data havde amerikanske kunder ved udgangen af 2022, der brugte Autopilot, i gennemsnit en kollision (hvor airbaggen blev udløst) for hvert cirka 8 million kilometer kørt. Virksomheden hævder, at Tesla-ejere, der ikke brugte Autopilot, havde en kollision cirka hvert 2.4 million kilometer. Det samlede amerikanske gennemsnit, var en kollision for hver 965.000 kilometer. BBC har ikke uafhængigt kunne verificere Teslas tal.

Krupski sagde, at han følte sig forpligtet til at dele det, han havde fundet, med datatilsynsmyndighederne. US Department of Justice har undersøgt Tesla for dets påstande vedrørende dets assistentsystemer siden januar.

Tesla har også stået over for lignende undersøgelser og spørgsmål fra myndigheder, herunder National Highway Traffic Safety Administration, angående dets autopilotsystem.

Vi har uden held forsøgt at få en kommentar fra hr. Musk og Tesla.

Læs artiklen hos BBC.