BMW og Baidu stopper samarbejde

Tyske BMW og kinesiske Baidu (Kinas Google) har stoppet et projektsamarbejdet om selvkørende teknologi.

Samarbejdet ophører  netop som Baidu har fuldført sin første succesfulde test af selvkørende teknologi i en ombygget BMW 3 bil.

Projektet startede for et år siden, med store smil fra både BMW og Baidu, men siden er det gået i hårdknude, og nu altså et helt ophør af samarbejdet.

Hvad gik galt

Olaf Kastner, administrerende direktør for BMW Kina, afslører, at de to selskaber havde en uenighed om, hvordan de ville gå videre med forskningsprojektet. Ifølge Kastner, opdagede BMW, at der er forskel i ideer og i tempoet af udviklingen, de to selskaber imellem.

Kastner angav ikke nogen specifikke uenigheder, men han sagde, at bruddet mellem BMW og Baidu skete efter partnerskabet var i stand til at udvikle en ny automatisk overhalings-teknologi, der ville tillade selvkørende biler at passere andre køretøjer på vejen.

BMW og Baidu afslutter dog ikke deres forhold til hinanden helt, for virksomhederne vil fortsætte samarbejdet om at skabe high-definition kort, der er vigtige for selvkørende biler.

Baidus næste træk

Med BMW ude ud af projektet, er Baidu nu på udkig efter en ny partner i forskning.

Baidus chef for udvikling af selvkørende biler, og senior vicepræsident Wang Jing, sagde, at selskabet nu fortsætte med biler fra Fords Lincoln enhed. Der vil være flere test operationer i USA, selvom yderligere detaljer ikke blev afsløret.

“Jeg er åben for alle partnere, faktisk jeg taler for mange,” sagde Wang. Ingen navne på potentielle partnere er blevet afsløret, men Baidu bliver nødt til at gå sammen med et andet selskab meget snart, hvis de ønsker at opnå de milepæle, som de tidligere har sat om selvkørende teknologi.

Baidu har bl.a. en plan for selvkørende – niveau 5 – busser, som skal være klar i 2018 – dog kun til at køre på planlagte ruter.

Hvad BMWs næste træk er, vides endnu ikke.