Med danske Henrik Fisker i spidsen, vil den Californiske bilproducent Fisker Inc. bygge en selvkørende minibus
Der er ingen tvivl om, at fremtidens passagertransport kommer til at være selvkørende. Udover de rene sikkerhedsmæssige aspekter, er trængsel på veje og stræder et stadig stigende problem for verdens storbyer.
Selvkørende køretøjer der fungerer som blanding mellem en taxi og en bus, er en af løsningerne. Derfor har flere producenter allerede meldt deres ankomst med elektriske selvkørende minibusser.
Den fremtid har den danske bildesigner Henrik Fisker også fået øje på. Nu er han gået sammen med kinesiske Hakim Unique Group om en bygge en unik minibus de kalder for Orbit. Det skriver Digital Trends.
Henrik Fisker er blandt andet kendt for at have designet den smukke Aston Martin DB9 (se lille billede med hvid bil). Fisker har i de seneste år kun designet elektriske high performance biler.
[quads id=1]
Ideen med Orbit er, at den kan køre i områder hvor der mange mennesker men ikke plads til mange biler. Det kunne for eksempel være omkring lufthavne, indenfor industrikomplekser, universitets campus eller travle bymidter.
Kabinen har forskellige humør-zoner, afhængig af passagernes præferencer og vil tilbyde helt nye digitale oplevelser.
– Henrik Fisker, CEO Fisker Inc.
Det er er endnu ikke mange tekniske information tilgængelige, men de forventer at kunne lancere og sælge Orbit fra oktober 2018. I første omgang dog kun i Kina.
Det bliver spændende at se hvornår Orbit kommer til resten af verden, heriblandt Danmark.