Priser på selvkørende biler 2017

Hvad koster en selvkørende bil. Pris, priser.

Priser på selvkørende biler. Hvad er koster de? Vi har fundet priser på de selvkørende biler, minibusser og taxier der findes på markedet ved udgangen af 2017.

For en god ordens skyld, skal vi gøre opmærksom på, at den danske lovgivning på nuværende tidspunkt ikke tillader biler uden chauffør, rat og pedaler.

Selvom en bil kan køre selv, kræver loven, at chaufføren skal have hænderne på rattet til enhver tid. Der kan dog søges om tilladelse til at teste selvkørende biler og busser i Danmark. En sådan ansøgning er netop nu i gang med at blive behandlet i Vejdirektoratet.

Niveauer af selvkørende biler
Der er forskellige niveauer for selvkørende biler. I denne artikel medtager vi kun niveau 4 og niveau 5 vogne.

Priser 2017


Følgende selvkørende biler, taxier og minibusser findes på markedet i dag.


Tesla, Model S. Fra 928.000 til 1,4 mio.

Selvkørende Tesla Model S

Tesla Model S med Autopilot installeret, har rat og pedaler,  og er det tætteste du kommer på en almindelig personvogn med selvkørende funktionalitet i dag. Med alt det nødvendige ekstraudstyr, er bilen tæt på en niveau 4 vogn, men ikke helt. Vi har dog alligevel medtaget den på denne liste. Den billigste – 75D – med de nødvendige tilvalgs-pakker koster i omegnen af 928.000 kroner inkl. moms og afgifter. Den dyreste – P100D – med de nødvendige tilvalgs-pakker koster ca. 1,4 mio. kroner inkl. moms og afgifter.

Navya, Robocab. Fra 1,9 mio. (eksl. moms og afgifter)

Selvkørende Navya Robotaxi

Den selvkørende taxi fra franske Navya, blev introduceret tidligere i år. Der er tale om en 6-persons vogn, der kan bestilles via deres hjemmeside. Taxien er en niveau 4 bil uden rat og pedaler, hvilket vil sige, at den kan køre på almindelige veje og i almindelig trafik, men ikke offroad. Den er designet til storbysdrift, og finder selv rundt. Du skal blot indtaste din destination via en touch-skærm i bilen. Prisen er ca. 1,9 mio. kroner før moms og afgifter, hvilket betyder en pris på ca. 5,9 mio. inkl. moms og afgifter (som taxi kan den være fritaget for afgifter)

Navya, Arma. Anslået, fra 2 mio. (eksl. moms og afgifter)

Selvkørende Navya Arma minibus

Minibussen Arma, importeres af danske Autonomous Mobility fra franske producent Navya. Minibussen har 11 siddepladser og 4 ståpladser. Den er elektrisk med ca. 8 timers kørsel før en opladning. Bussen er en niveau 4 vogn. Denne minibus vil være en del af et forsøg mellem Region Sjælland og Movia i 2018, hvor bussen skal køre med patienter på et sygehus i regionen. Prisen er ukendt, men vores skud fra hoften ligger på et stykke over kr. 2 mio. før moms og afgifter.

Local Motors, Olli. Anslået, fra 2 mio. (eksl. moms og afgifter)

Selvkørende Local Motors Olli minibus

Minibussen Olli, er ligeledes importeret af danske Autonomous Mobility, fra den amerikanske producent Local Motors. Olli har 8 siddepladser og flere dele af bussen er 3D-printet. Den er elektrisk med ca. 8 timers kørsel før en opladning. Bussen er en niveau 4 vogn. Prisen er ukendt, men vi gætter på en pris et stykke over 2 mio. kroner før moms og afgifter.




Ingen niveau 5 vogne endnu

Ved udgangen af dette år, er der endnu ingen niveau 5 vogne på markedet. Det vil sige vogne der kan køre alle steder, under alle forhold. Selvom vi er blevet overrasket flere gang i år, over hvormed hastigheden af udviklingen foregår, forventer vi ikke at se en ægte niveau 5 vogn før 2020.

Total 2 Votes
0

Fortæl os hvordan vi kan blive bedre

+ = Verify Human or Spambot ?

Skrevet af

Chefredaktør. Skriver om kunstig intelligens, autopilot, jura, samfund, infrastruktur og selvfølgelig alt om selvkørende biler.