Hyundai afslørede deres selvkørende koncept-elbil, Ioniq, i onsdags på LA Auto Show i delstaten Californien, USA. En bil designet til at se mindre ud som en selvkørende bil og mere ligesom resten af bilerne du kender.
For at opnå dette, har Hyundai skjult radarsystemet i den forreste kofanger, mens andre bilproducenter placerer den på taget. Hyundai sagde, at “ved skjule radaren, ligner bilen enhver anden bil på vejen og ikke et videnskabeligt skole-projekt.”
Hyundai omtalte også planer om at lancere Ioniq på Consumer Electronics Show i januar (Las Vegas, USA – red). Den elektriske bil vil køre rundt på de neon-og solbeskinnede boulevarder i Las Vegas, siger virksomheden.
Kia og Hyundai Motor Group, der ejer en tredjedel af aktierne i selskabet, annoncerede i november 2015, at de ville investere $ 2 milliarder (godt 14 mia. kroner) i at udvikle nye avancerede systemteknologier og til at ansætte flere ingeniører.
Læs også: CHIPGIGANT INTEL INVESTERE 1,6 MIA. I SELVKØRENDE BILER
I april meddelte Hyundai, at de er gået sammen med IT og netværksudstyrs-giganten Cisco, for at udvikle den næste generation af internet-forbundne biltjenester. Partnerskabet vil fokusere på et nyt netværk, der skal forbedre overførslen af store mængder data i køretøjet.