Ubers tilladelse suspenderet af guvernør

Ubers tilladelse til at teste selvkørende biler i Arizona er suspenderet af statens guvernør

I et brev til Ubers topchef Dara Khosrowshahi, har guvernøren i den amerikanske delstat Arizona, Doug Ducey, suspenderet al testkørsel med Ubers selvkørende biler, efter den fatale påkørsel af en fodgænger der træk sin cykel over en mørk vej i sidste uge.

Det skriver CBS News.

Undersøgelser stadig i gang

I brevet til Uber skriver guvernøren blandt andet, at offentlig sikkerhed har den højeste prioritet, og at Arizona ikke vil tolerere, at der ses bort fra denne prioritet.

ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER

Da Uber søgte om tilladelse til at teste deres selvkørende biler, var guvernøren blandt de største fortalere for Uber og selvkørende biler i USA, men den politiske vind går i disse dage Uber imod.

Selvom der sker fatale trafikuheld hver eneste dag i delstaten – faktisk i samtlige delstater i USA – så gælder suspensionen altså kun Uber, og lugter dermed lidt af symbolpolitik. I USA, som i Danmark, er der ingen der kræver at mennesker eller biler bliver suspenderet, trods de ulykker der sker hver dag pga. menneskelige fejl eller mekaniske fejl i manuelle biler.

Uber havde allerede suspenderede al testkørsel i hele USA. Det skete i timerne efter den fatale ulykke, søndag d. 18. marts.

Ubers konkurrenter har ikke fået inddraget deres tilladelser og fortsætter ufortrødent testarbejdet i staten og resten af verdenen.

Lidar producent undsiger egne produkter

Marta Thoma Hall, chefen for selskabet Velodyne, der producere de lidar-sensorer Uber benytter, har i et offentligt statement udtalt, at hun ikke mener at deres lidar produkter indeholder fejl. Hun forventer derimod at fejlen skal findes i Ubers software.

Hverken Uber, politimyndigheden i Arizona eller USAs transportministerium har officielt udtalt sig om årsagerne til ulykke endnu, men den lokale politichef i byen Tempe, hvor ulykke skete, har på baggrund af den video politiet har frigivet, udtalt, at hun ikke mener Uber eller sikkerhedschaufføreren kan drages til ansvar.

Det er endnu uvist hvornår en redegørelse fra myndighederne er klar.