Ugen efter tragisk Uber påkørsel i USA, giver Kina grønt lys til selvkørende biler i hovedstaden Beijing
Mens Ubers selvkørende biler i USA holder stille, arbejder alle Ubers konkurrenter videre på at udvikle deres selvkørende teknologier.
Det gælder for eksempel den kinesiske konkurrent Baidu. Selskabet har nu fået grønt lys til at teste deres selvkørende vogne på offentlige veje i hovedstaden Beijing.
Det skriver Reuters.
33 veje, 105 kilometer
Den kinesiske internet-gigant Baidu, der er den kinesiske Google, er, ligesom Google, er igang med at udvikle selvkørende biler.
Selskabet, der benytter biler fra BMW, håber at kunne tilbyde ægte selvkørende biler fra 2019.
Tilladelsen til at teste er givet i nogle af hovedstandens forstæder, hvor Baidu har fået 33 veje og gade på tilsammen 105 kilometer til at teste på.
Der er tale om, at vognene skal følge den alm. trafik.
Udviklingen fortsætter
Ligesom Baidu, holder vognene fra Google selskab for selvkørende teknologi, Waymo, heller ikke stille i disse dage. Testarbejdet fortsætter i samme delstat – Arizona – som Ubers fatale uheld skete i for en uge siden.
Ford, General Motors og de øvrige selskaber der tester i Arizona holder heller ikke stille. Loven i delstaten kræver, at alle vognene skal have en sikkerhedschauffør ombord i bilen, således chaufføren kan overtage styringen af vognen, såfremt det bliver nødvendigt.
Mon ikke disse selskabers sikkerhedschauffører har fået indskærpet at være opmærksomme på kørslen og ikke kigge på deres telefon eller ligne, som det tydeligt ses Ubers sikkerhedschauffør gør, i videoen fra påkørslen.
Kina er lukket land for konkurrenter
Tidligere i år kom det frem, at Kina holder døren lukket overfor udenlandske konkurrenter som f.eks. Uber eller Waymo.
Kina kalder det et nationalt sikkerhedsspørgsmål, men reelt set handler det om konkurrenceforvridende vilkår til fordel for egne producenter.