Kina frygter selvkørende biler spionerer

Kinesisk selvkørende bil

Kina frygter at udenlandske producenters selvkørende biler spionerer

Selvkørende biler har mange kameraer siddende på kofanger og taget. Dem frygter de kinesiske myndigheder tager billeder af hemmelige installationer.

Det er den opsigtsvækkende melding fra de kinesiske myndigheder til ikke-kinesiske bilproducenter, der ønsker at teste deres biler i den kinesiske trafik. Det skriver Financial Times.

Myndighederne bruger nationalsikkerhed som stopklods for at tillade de udenlandske bilproducenter, mens Kinas egne bilproducenter ikke er underlagt samme stringente regler.

Det kunne tyde på at Kina bruge nationalsikkerhed som en måde at fremme deres egne produkter og producenter.

Det er ikke ukendt at Kina bruger begrebet nationalsikkerhed som en måde at begrænse udenlandske konkurrenter på.

“Det er ikke overraskende, men alligevel alarmerende, at Kina vil politisere selvkørende biler for at fremme egne spillere,” siger Robin Zhu, en Hong Kong-baseret analytiker.

Særlige regler for GPS

Kina har allerede særlige regler, når det gælder kortlægning via GPS. Det er kun kinesiske virksomheder der må benytte GPS til at kortlægge vejnettet i Kina.

Tesla har allerede solgt biler med kameraudstyr til bilens Autopilot, som ikke er omfattet af de nye regler. Det er næste generation kameraer og sensorer kineserne er bange for.

Desværre er den regler og politik som dette, der kan forsinke selvkørende biler i et land der har uhyggeligt mange trafikulykker med dødelig udgang hver dag. Det får ingen effekt på udrulningen af selvkørende biler i resten af verden.