Beijing får zone for selvkørende biler

Beijing Yizhuang tillader selvkørende biler

Kinas hovedstaden Beijing får byzone der tillader selvkørende biler

Det bliver i Beijings finans- og teknologibydel Yizhuang, at selvkørende biler får en zone hvor de får lov til at køre rundt uden et menneske bag rattet. Det oplyste Beijing Municipal Traffic Commission i dag.

Byen hjælper

Udover at tillade selvkørende biler, vil byen også hjælpe med udviklingen af skilte og lyssignaler, så sensorerne i bilerne får de optimale forhold for at køre sikkert.

Hertil kommer udviklingen af højpræcisionskort så bilerne ved hvor alle skilte, lyssignaler og lampepæle er.

Kina benytter også trafikbetjente til at dirigere trafikken i vejkryds, også selvom der er lyssignaler. Det får trafikken til at glide bedre og mindsker chancen for at folk kører over for rødt, noget Kina er slemt plaget af.

[quads id=”1″]

Regler allerede på plads

Det er blot en måned siden, at bystyret i Beijing vedtog nye love og regler for test af selvkørende biler i byen. Reglerne siger blandt andet, at de selvkørende biler kun må køre på særligt udvalgte veje og i bestemte tidsrum.

Det var også sidste år, at Kina forbød udenlandske producenter af selvkørende biler at teste i Kina. Officielt på grund af national sikkerhed, men årsagen skal nok nærmere findes i frygten for udenlandsk konkurrence.