Symbioz er Renaults bud på en selvkørende bil
Demobilen Symbioz fra Renault er designet udfra at den skal være selvkørende. Alle kameraer og sensorer, er på bedste franske vis designet til at se godt ud, i stedet for store klumper på taget, som mange andre bilproducenters selvkørende demobiler har.
Vognen er en niveau 4 bil (se grafik) , der er selvkørende under de fleste trafikale og vejrmæssige forhold med eller uden chauffør. Den har dog både rat og pedaler, så en chauffør når som helst kan overtage styringen.
Symbioz er elektrisk med enten et 72-kWh eller et 100-kWh batteri og har 2 elmotorer til fremdrift. Opladning til 80 procent kan ifølge Renault foregå på ½-1 time. Rækkevidden er ikke oplyst.
Det lidt specielle ved Symbioz er, at dens forlygter samt en lille led-pære på bagklappen, skifter til et blåt lys, når dens autopilot er slået til. Ideen er, at andre trafikanter kan se, at hvornår vognen har autopilot slået til. Det vil på nuværende tidspunkt ikke være lovligt i Danmark, da blåt lys i trafikken er forebeholdt udrykningskøretøjer.
Renault indgik sidste år et samarbejde med Mitsubishi og Nissan, om at udvikle selvkørende biler. Aftalen kalder de Alliance 2022, og alle tre producenter forventer at have selvkørende biler klar i 2023.
Hvad man skal ligge i det, er lidt uvist, for tidligere i år, har netop Nissan været ude og sige, de er klar med en selvkørende vogn i 2020, og at de skal teste selvkørende biler til marts næste år. Det er iøvrigt værd at bemærke, at Renault ejer Nissan.