Fremtidens mobile kontor

IDEO moving spaces selvkørende kontor platform

Fremtidens mobile kontor giver dig en ny udsigt hver dag

En dag ude i fremtiden, vil kontoret som vi kender det i dag, se ganske anderledes ud. Den er tankerne bag en serie konceptbilleder fra det globale designfællesskab IDEO.

On demand kontor

Behovet for mobilitet er stigende, fordi vi mennesker gerne vil mere end blot at sidde på samme pind hver dag og kigge på den samme udsigt, de samme personer og de samme vægge.

Mens nogle arbejder på at skabe fleksible kontormiljøer, hvor man kan vælge at sidde forskellige steder i samme bygning i løbet af dagen, er designerne fra IDEO gået et skridt videre, og har skabt et mobilt kontor der kan bevæge sig rundt i byen.

Konceptet Moving Spaces er en elektrisk selvkørende platform, der kan skifte indmad natten over. I dag har du brug for et 2-personers kontor, i morgen har du brug for plads til 8 personer.

I dag har du lyst til at være i nærheden af vand, i morgen Botanisk have.

Nye udsigter hver eller hveranden dag, giver ny inspiration, og i fremtiden vil behovet at skabe og tænke nyt hver dag, være en del af vores arbejdsliv, hvor alle de repetitive jobs vil være overtaget af automation.

Billedgalleri


Teamwork

Hvert kontor-platform er forbundet til et større netværk, hvor informationer og ideer flyder frit. Bordet du sidder ved, er en stor touch skærm og vinduet du kigger ud af, er faktisk også en touch skærm.

Arbejdsdagen bliver til at flow mellem mennesker, som ikke nødvendigvis er i samme område eller i samme land.

Det er på sin vis allerede sådan i dag – tænk internet – men mobiliteten og den skiftende udsigt mangler.

Med Moving Spaces kan vi opnå begge dele. IDEO er ikke alene med tanken, for Toyota fremviste noget tilsvarende under årets store teknologimesse i Las Vegas, USA. En selvkørende mobil-platform Toyota kalder e-Palette.

I morgen

Fremtidens krav til at fastholde medarbejdere, er under stor forandring. I dag uddannes unge mennesker i projektarbejde, og det er netop projektarbejde der bliver fremtidens job.

At sidde med den samme opgave dag efter dag livet igennem, er på vej ud af arbejdsmarkedet.

Automatiseringen skaber nye muligheder, og vi både vil og kan meget mere, end at sidde stille på samme stol hver dag.

Om det bliver til virkelighed, er kun et spørgsmål om vi vil. Om vi vil sidde på den samme pind, eller om vi vil ud og omkring, og blive inspireret til at skabe noget nyt.

Se flere koncepter og ideer fra IDEO.