Toyota e-Palette: Helt ny type selvkørende køretøj

Toyota e-Palette selvkørende vogn

Toyota e-Palette er en helt ny type selvkørende vogn

Verdens største teknologimesse – CES 2018 i Las Vegas USA – har altid været god til store overraskelser, og Toyotas e-Palette har været en af de helt store i år.

Et nyt multi-konfigurerebart selvkørende køretøj i forskellige længder, der allerede har fået Pizza Hut, Amazon og Mazda som kunder, når det står klar i 2020.

Alt som en service

Toyotas e-Palette er et elektrisk næste-generationskøretøj, der er fuldautomatisk og kan konfigureres som en kontor, butik, hotel, bus, varevogn eller stort set alt hvad du ellers kan forestille dig en mobilplatform skal kunne.

De helt åbenlyse funktioner er bus, delebil og varevogn, men da køretøjet kommer i forskellige længder, kan man også bruge e-Palette som en lastvogn eller halv bus/halv varevogn.

Det fås som 2 eller 4 akslet og kommer uden rat og pedaler.

Toyotas designere har ladet ideerne flyde ud, for der er næsten ingen grænser for hvad e-Palette vil kunne bruges til, som du kan se i billede-galleriet.

OL 2020

Det var selskabets øverste chef, præsident Akio Toyoda, der præsenterede nyheden på CES-messens første dag.

Køretøjet, eller rettere platformen, vil får debut under OL 2020 i Japan, hvor Toyota vil have 20 køretøjer klar.

Chefen for Toyota udtalte ved samme lejlighed, at alle Toyotas modeller vil have en batteri/elmotor option fra 2025.

Den udtalelse var også en stor overraskelse for alle fremmødte.

Nissan – der er ejet af franske Renault – udtalte tidligere i år, at også de stiller med selvkørende biler til Ol 2020.

Ny målsætning for Toyota


“Det er mit mål, at flytte Toyota fra at være et auto-selskab, til et mobilitets-selskab”
– Akio Toyoda, præsident for Toyota


USA, der er et af de helt store bil-lande i verden, har under 1 procent elektriske køretøjer i dag. Det vil Toyota lave om på, og har et indgået samarbejde med den amerikanske stat.

Der skal blandt andet bygges ladestationer og andet nødvendigt infrastruktur op i landet over de næste år.

Modsat Uber og andre selskaber der udvikler selvkørende biler, er det ikke Nvidia der skal levere computerechips til Toyota, men derimod den japanske chip-producent Renesas.

Det kan selvfølgelige ændre sig nu, hvor Nvidia – ligeledes på CES 2018 – har lanceret deres Drive Pegasus, en niveau 5 selvkørende bil-computer.