Du bestemmer: Hvem skal slås ihjel af selvkørende biler

Hvem ville du slå ihjel, hvis du var en selvkørende bil? Det er egentligt et tosset spørgsmål, for en af pointerne med selvkørende biler er, at de er meget mere sikre end mennesker bag rattet er.

Men hvis vi nu leger legen alligevel, og du skal være dommer over hvem der overlever, hvem vælger du så? Katten eller den gamle person? De to gamle personer eller kvinden med barnevognen? Det har det amerikanske universitet MIT lavet et website om, hvor du bliver dommer over liv og død i en række tænkte scenarier.

Link: Prøv selv at være dommer over liv og død.

Det er selvfølgelig kun et tankeeksperiment, for i virkeligheden har selvkørende biler sket ikke dette problem. Hvis en selvkørende bil er involveret i en ulykke (dødelig eller ej), vil ulykken blive analyseret (dels fra bilens egne data og dels fra ulykkerapporten fra myndighederne).  Når man forstår årsagen til ulykken, og hvad der skal til for at undgå den i fremtiden, vil man sende en opdatering ud til alle de (andre) selvkørende biler, og en ulykke magen til, vil være umulig at gentage. Man gør stort set det samme i dag, lige bortset fra, at du ikke modtager opdateringer hver gang man har fundet ud af, hvorfor en ulykke er sket. Der er derfor de samme ulykker sker igen og igen i dag, med eller uden nogen bliver slået ihjel.

Helt modsat mennesker, så lærer selvkørende biler fra andre selvkørende biler. Det betyder f.eks. at en bil i Afrika, som har lært noget nyt, deler denne viden med bilerne i Danmark, og visa versa. På den måde lærer en bil i Danmark at håndtere situationer som bilen måske aldrig kommer ud for, men man kan aldrig lære for meget, når det handler om at redde eller sikre liv.

Lige nu, som lovgivningen er i dag, er der ingen krav om dele af data mellem biler og bilproducenter, hverken i Danmark eller noget andet sted. Der er dog ændringer på vej, hvor minimum ulykkedata skal deles mellem myndigheder, bil- og teknologiproducenter. Her på redaktionen håber vi på mere end blot ulykkesdata, for total datadeling vil forhindre mange ulykker i at ske og   får prisen ned. Lovgivning om total datadeling vil gøre både bil og samfund mere sikkert, og meget hurtigere end hvis det kun er det frie marked der bestemmer, for markedskræfterne kræver, at man holde data hemmelig, og det går som bekendt udover borgerne. Det er derfor de samme ulykker sker igen og igen i dag.