Panasonic laver stuekabine til selvkørende biler

I Panasonics stuekabine kan man skriv direkte på vinduet

Panasonic vil være med på markedet for selvkørende biler og laver ‘stuekabine’

Første handlede det om at gøre bilerne selvkørende. Nu handler det om hvad vi skal lave i bilerne, når de kører af sig selv.

På årets største teknologimesse, CES 2018 i Las Vegas USA, har Panasonic meldt sig på banen med en ny bilkabine, der skal få os til at føle os hjemme og samtidig i kontakt med omverdenen.

Stuekabine

Det japanske selskab Panasonic udvikler og sælger mange forskellige produkter. Fra køleskabet i køkkenet til komplette underholdningssystemer i fly. De udvikler også deres egne tv- og computerskærme, og netop skærme, er det gennemgående tema i deres stuekabine.

Soltaget – eller panoramavinduet om man vil – er en stor skærm, der også kan være gennemsigtig. Sideruderne er ligeledes skærme der kan gøres gennemsigtige.

Hvis du for eksempel ikke har lyst til at se mandagens gråvejr i Danmark, kan du udskifte udsigten til en smuk solopgang over Hawaii.

Det foregår selvfølgelige sådan, at solen flytter sig i forhold til den fart du har i vognen, så oplevelse af at sidde på Hawaii er komplet.

Du kan også bruge din håndskrift direkte på sideruderne, og skrive en besked til Mormor eller en kollega. Eller måske er du kommet på en god ide, der bare må skrives ned inden du glemmer den.

Det er ikke første gang, at vi har set vinduer brugt som skærme – eller er det omvendt – og fremtidensbiler vil i vid udstrækning benytte denne type skærme.

Fri fantasi eller…

Panasonic er ikke hvem som helst i bilbranchen. Faktisk er selskabet en af de store underleverandører til stort set samtlige japanske bilproducenter, samt VW Group (der ejer VW, Audi, Porsche, Skoda, Seat mv.) i Europa og General Motors (Chevrolet, Cadillac, GMC, Corvette mv.) i USA.

Hertil kommer deres store engagement i fly-underholdning, hvor de har stor erfaring med hvad vi mennesker laver, når vi sidder stille i kortere eller længere tid i en flyvemaskine.

Det er den viden Panasonic trækker på, når de designer stuekabinen til fremtidens biler.