Apple har netop offentliggjort nyt patent for et navigations system til selvkørende biler
Apples topchef Tim Cook har tidligere kaldt udviklingen af deres selvkørende bil projekt (Project Titan) for ‘moderen over alle kunstig intelligens projekter’. I går torsdag, fik verdenen mere information om hvad Apple går og pusler med.
Kørsel uden kort
Den store nyhed er, at systemet vil kunne få en selvkørende bil til fungere uden at have adgang til et by- eller landkort. Den vil kunne køre udelukkende på informationen den får fra dens kameraer og sensorer.
Alle andre der udvikler selvkørende bil-systemer, har brug for GPS og en kort over hvor bilen er, Apple går altså en anden vej.
Ifølge patentet vil al computerberegning ske direkte i bilen, hvilket vil sige, at vognen ikke behøver en forbindelse til nettet.
Det tyder på, dog uden at Apples patent nævner det, at dette system er et niveau 5 system, hvor bilen kan køre alle steder, også off-road.
[quads id=”1″]
Hvornår
Apple er ikke just et selskab der fortæller om deres hemmeligheder, og det gælder også deres planer for selvkørende biler.
De har dog tidligere oplyst, at de ikke arbejder på en egentlig bil, men på et system der kan installeres i en bil (billedet viser en kunstners fortolkning af hvordan en Apple bil kunne se ud).
Udover selve navigationen og kørslen, må det forventes at systemet også omfatter underholdning til vognens passagerer.
Det er blot nogle uger siden der sidst var nyt fra Apples afdeling for selvkørende biler.
Her handlede det om en ny teknik til at behandle data fra bilens lidar sensor. Paradoksalt nok, var det historien om hvordan selskabet kunne sende data til og fra nettet for at beregne 3D-objekter.