RAPPORT FRA ÅRETS STORE SELVKØRENDE KONFERENCE AUTODRIVE 2018 – DEL 3

Rapport fra årets store selvkørende konference – Autodrive 2018 – del 3/4.

I Audi Gladsaxes showroom på Turbuinevej afholdt NOHRCON d. 15 marts for andet år i træk konferencen om selvkørende teknologi, Autodrive.

Selvkørende.dk var naturligvis med og giver her vores indtryk af hvorledes såvel erhvervsliv som embedsmænd og politikere ser på udviklingen og mulighederne.

Vi vil over de næste dage udgive forskellige artikler med vores indtryk fra de mange indlæg på konferencen.

Jakob Münter, Autonomous Mobility A/S

Jakob Münter fra Autonomous Mobility A/S, der i Danmark er en del af Semler Gruppen (import af alle VAG’s bilmærker), er blandt first movers på faktiske projekter med selvkørende teknologi.

Der er planlagt flere forskellige tests med selvkørende shuttle-busser i 2018, herunder Göteborg, DTU i Lyngby og seneste i Aalborg (det vender vi stærkt tilbage til efter påsken).

Jakob Münter, Autonomous Mobility A/S. (Foto: Selvkørende.dk)

Svenskerne er på flere områder længere fremme end os her i Danmark, idet, blandt andet, lovgivningen er mere lempelig (der kræves for eksempel ikke en assessor) og man synes generelt mere risikovillig fra myndighedernes side.

På DTU er man også i fuld gang med projekter udover Autonomous Mobility’s busser.

Jens Dahlstrøm Iversen, Innovationskonsulent, DTU

DTU SmartCampus dækker over alle aspekter af fremtidens såkaldte “Smart Technologies”, som med udgangspunkt i kunstig intelligens og machine learning binder funktioner sammen på tværs af discipliner.

Her har man bla. arbejdet med såkaldt “Last-Mile Transportation” (LMT) i forbindelse med den kommende letbane i København.

LMT handler kort fortalt om hvordan person-befordring kan optimeres mellem stoppested og destination.

Jens Dahlstrøm, innovationskonsulent, DTU. (Foto: Selvkørende.dk)

Jens Dahlstrøm Iversen, som er innovationskonsulent ved DTU, fortalte bl.a. om hvordan det kommende europæiske GPS-system vil gøre mange ting, der lige nu ikke kan lade sig gøre, muligt, i kraft af at præcisionen øges fra ca. 1-2 m til ca. 1-2 cm (systemet er ved at blive afprøvet i Århus under navnet TAPAS – Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer, red.)

Det har bl.a. betydning for, hvor mange vejspor en given strækning til selvkørende trafik kan have.

Harri Santamala, Sensible 4, Finland

Finske Sensible 4 var repræsenteret ved CEO Harri Santamala, som er en af de nordiske pionerer indenfor selvkørende teknologi. Dette skyldes nok især, at lovgivningen i Finland er markant mere lempelig, end den danske.

Virksomheden har vist, at det kan lade sig gøre at anvende level-4 selvkørende teknologi selv i ekstreme vejforhold som lave temperaturer, sne, is, og det, der er værre.

Harri Santamala, CEO Sensible4, Finland. (Foto: Selvkørende.dk)

Sohjoa-projektet har kørt 100% automatisk som turisttransport på en kortere strækning i blandet bytrafik uden større problemer. Dog kan de anvendte busmodeller her ikke håndtere snefald. Sensible 4 er tæt på gennembrud ift. de udfordringer der stadig er med feks. pludseligt snefald, kraftig regn, mm. så vi følger dem tæt her på Selvkørende.dk