Intel præsentere deres første selvkørende bil

Intel selvkørende bil CES2018

Intel fremviser første af 100 selvkørende testbiler

Computerchip giganten Intel brugte teknologimessen CES 2018 i Las Vegas, USA, til at præsentere deres første selvkørende bil. Under en storslået præsentation af Intels mange forskellige produkter, fremviste Intels topchef Brian Krzanich bilen du kan se i videoen herunder.

Intel og Mobileye

Sidste forår købte Intel det israelske selskab Mobileye for 15 milliarder dollars – små 96 milliarder kroner – i en handel der rystede hele den selvkørende bil-branche.

Mobileye havde nogle år tidligere, udviklet en computerchip der kunne analysere kamerabilleder med en hastighed der ikke var set før og med et strømforbrug der var så lavt, at man troede det var umuligt.

Det fik blandt andet Tesla til at bruge Mobileeye teknologi i de første versioner af Teslas Autopilot.

Siden blev Tesla og Mobileeye uvenner og Tesla afbrød samarbejdet i efteråret 2016. Siden har Tesla udviklet deres egen chip og software.

I dag har Mobileye samarbejde med en lang række bilproducenter der blandt andet tæller Nissan og BMW, og er at finde i ikke mindre end 313 forskellige bilmodeller fra 23 producenter.

12 sensorer – 10 watt

Bilen Intel præsenterede, havde den nyeste version af Mobileyes chip der kan håndtere input fra 12 forskellige sensorer. Det gælder lidar, radar og almindelige højtopløslige kameraer.

Chippen bruger angiveligt kun 10 watt, hvilket slår Nvidias nyeste med flere billængder, da Nvidias system bruger 500 watt.