Blot en enkelt selvkørende bil kan mindske bilkøer betragteligt
Bilkøer på de danske hovedfærdselsåre er et hverdagsmoment, vi alle gerne så forsvinde meget snart. Undersøgelser har påvist, at trafikkøer koster det danske samfund mindst 20 milliarder kroner om året og hertil kommer alle de grå hår mange af os har fået af at hænge i kilometer lange køer i timevis.
Men det kan faktisk snart været overstået.
Bare en enkelt selvkørende bil
I en undersøgelse fra 2017 foretaget af University of Illinois i USA, påviste man hvordan blot en enkelt selvkørende bil – ud af 20 – kunne formindste køerne ganske betragteligt, og faktisk helt undgå, at nogen biler holder helt stille.
Eksperiment foretaget af University of Illinois i USA viser hvordan en selvkørende bil forbedrer trafikflowet ved kødannelse.
Effekten kunne allerede måles ved biler der havde monteret en såkaldt adaptive fart-pilot – biler der selv kan ændre hastighed afhængig af den øvrige trafik.
Lavere brændstofforbrug
Udover den positive effektiv i ikke at holde stille, viste det sig også, at brændstofforbruget faldt betragteligt, med helt op til 40 procent.
Med biler som den kommende Cruise AV fra General Motors og Waymos (Googles) kommende flåde af selvkørende biler, er vi måske ikke så langt fra at vi begynder at kunne se enden på bilkøerne, og dermed også spare samfundet for de mange milliarder koner der hvert år tabes på holde i kø på veje her i landet.
General Motors begynder masseproduktion af deres selvkørende Cruise AV i 2019.