Waymo – Googles selskab for selvkørende biler – bestiller tusindvis af Årets familiebil 2018
Fiat Chrysler Automobiles (FCA) har i en pressemeddelelse i dag offentliggjort, at Waymo har bestilt ‘tusindvis’ af Chryslers minivan model Pacifica Hybrid. Bilerne skal bruges til at udbygge Waymos flåde af selvkørende biler i USA.
Det er blot 14 dage siden Pacifica Hybrid modellen fik årets pris i USA for Bedste Familiebil 2018.
Det endelige antal er ukendt
Leveringen vil starte i sidste halvdel af 2018 og det endelige antal vogne der skal leveres, er endnu ukendt. Bilerne skal ud og køre i 25 amerikanske byer, som en del af et flådeprogram for Waymo.
Det er planen at det begynder i storbyen Phoenix, USA, der med sine 1,6 million indbyggere, er et ideelt sted for Waymo at starte, og er en af de få byer der allerede tillader selvkørende biler uden chauffør.
En af Waymos 500 selvkørende testbiler på en vej i storbyen Phoenix, USA.
Det var i slutningen af sidste år at Waymo offentliggjorde, at de nu er klar med en niveau 4 vogn, der skal køre rundt uden chauffør.
Det er ikke alle byer i USA der har givet tilladelse til at biler kan køre rundt uden en chauffør ombord, men bestillinger som denne, vil skubbe til lovgivende forsamlinger, ikke bare i USA, men i hele verden.
På nuværende tidspunkt har Waymo ca. 500 testvogne kørende rundt i forskellige byer i USA.
Før forventet
I de seneste år har eksperter været meget uenig om hvornår de selvkørende biler for alvor kommer. Nu syntes det tydeligt, at 2018 bliver året. De fleste havde regnet med tidligst 2021.
Google og Waymo have gennemført mere end 6,6 million test-kilometer på offentlige veje i USA siden 2009.
Læs hele pressemeddelelsen her.