VIDEO: Selvkørende pod-biler kan være løsningen på kødannelse

NX1 selvkørende pod

Selvkørende elektriske pods kan koble sig sammen på 15 og afkoble på 5 sekunder

En af de store fordele ved tog er, at alle vognene på toget starter og stopper på samme tid. Det eliminerer fuldstændigt den harmonika effekt bil-køer har, hvor den sidste bil sætter i gang længe efter den første bil er begyndt at køre, som er en af de store udfordringer ved kødannelse.

At kunne start og stoppe som en tog, har længe været ønsket i vejtrafik og er så småt på vej med systemer som adaptiv fartpilot der tilbyde af nogle bilproducenter på visse modeller.

Herhjemme har vi også set forsøg med den såkaldte platooning teknik, hvor f.eks. tre lastbiler kører tæt på hinanden, og den første lastbil styrer de andre to. Lidt ligesom lokomotivet på en togstamme.

1 ud af 4 ture skal være selvkørende

Med denne tanke i baghovedet, fremviste en amerikansk virksomhed for 18 måneder siden deres NX1 pod. Disse selvkørende elektriske pods kan koble sig sammen på bare 15 sekunder og dermed til fulde udnytte fordelene fra togtrafikken. Når en pod er kommet frem til sin destination, kan den afkoble sig vogntoget på 5 sekunder.

Nu har selskabet fået en kontrakt på at leverer køretøjer til en større test i Dubai, den ene af syv stater der udgør de Forenede Arabiske Emirater. I testen vil de selvkørende pods får deres egen vejbane.

Dubai har et erklæret mål om at 1 ud af 4 ture skal foregå autonomt i 2030. Som alle storbyer i verden, lider Dubai også af trafikproblemer med lange køer især omkring myldetiden. Det kan NX1 være med til at løse, såfremt testen forløber tilfredsstillende.

Som udgangspunkt kan hver pod transportere op til 10 personer. I første omgang er tophastigheden sat til 20 kilometer i timen, eller godt 4 gange hurtigere end at gå. Det gør dem ideelle til de korte og mellemlange rejser i byen.