Robomart er det selvkørende supermarked der kommer ud til kunderne
Du står og mangler noget persille til den middag du er i gang med at tilberede. Et par klik på en mobilapp, og nogle minutter senere, kan du hente det ved fortovskanten. Det er ideen bag en ny form for køretøj, det selvkørende supermarked kaldet Robomart.
Tryk et brød
Udover friske grøntsager og frugter, kan du også købe brød og færdigretter direkte fra vognen. Som vi omtalte i artikel Selvkørende biler bliver gratis men, bringer selvkørende biler en revolution på mange fronter.
Via en mobilapp bestiller og betaler du for varer leveret til din hoveddør. Det er i og for sig ikke nyt, men det online handel fjerne muligheden for impulskøb.
Med et selvkørende supermarked, kan man fristes af varer, man måske ikke lige havde med på indkøbssedlen.
Du bestilte måske et brød men har altså muligheden for også at købe noget andet der frister.
Ideen kommer fra det amerikanske selskab Robomarts, der præsenterer den selvkørende varevogn på det store CES messe i Las Vegas, i dag mandag kl. 18 dansk tid.
Fuldautomatisk niveau 5
Vognen benytter Nvidia computere og software som “chauffør” og lidar, radar og kameraer som sensorer. Varevognen er elektrisk med mulighed for at lade op uden ledning, den såkaldte ‘trådløse opladning’.
Med både køle- og varmeskab, vil vognen kunne leverer alle de vare du kender fra et supermarked.
Med en tophastighed på ca. 45 km/t og en rækkevidde på godt 130 kilometer på en opladning, har vognen rigeligt energi til en god dags arbejde i en dansk forstad eller bymidte.
Det bliver dog ikke lige med det samme vi kommer til at se en Robomart vogn i Danmark. I første omgang bliver det kun i byen San Francisco i Californien, USA, man får fornøjelsen af det selvkørende supermarked.
Billigere end en butik
I følge Robomarts vil det være billigere at starte sit egen supermarked med denne varevogn, end at erhverve sig lokaler og butiksfacade.
Planen er, at man leaser køretøjet af Robomart, mens man selv står for varelager, opladning og vareopfyldning.
Robomarts har udviklet et vognflåde program man kan tilgå online, så man kan følge med i hvor vognen er hele tiden. Og, hvis man er supermarked indehaveren, kan man se hvor mange penge den selvkørende varevogn har indtjent på dagen.