“Vi var de første,” siger øverste Renault-Nissan chef Carlos Ghosn, “vi var de første der kunne se noget, som andre mennesker ikke kunne se. Nu kan de se det, og nu vil alle være med.”
Ifølge Carlos Ghosn, er Renault-Nissan alliancen leder og katalysator i fremmelsen af selvkørende teknologi, og de sigter mod at beholde førertrøjen på.
Renault-Nissan er den virksomhed der sælger flest el-køretøjer i verden, og nu vil de også sælge flest selvkørende biler.
Det er dog en hård konkurrence de er med i, for som slaget står lige nu, vil Renault-Nissans første selvkørende vogn komme på markedet i 2020, mens Tesla ser ud til at være klar allerede i 2018 og Uber i 2019. Vi skal heller ikke glemme Googles nye firma for selvkørende biler, Waymo, der for nyligt meldt sig klar, dog uden at præsentere en stor plan, som Renault-Nissan har gjort, ved at love at der vil være mindst 10 forskellige selvkørende modeller at vælge imellem i 2020.
“I dag oplevede jeg den usædvanlige, spændende fornemmelse af at sidde i førersædet af en selvkørende bil, der har navigeret gaderne i Sunnyvale i Californiens Silicon Valley (USA)”, fortalte Carlos Ghosn efter turen, og fortsatte “Bilen er en avanceret prototype Infiniti Q50 sedan, der er i stand til at håndtere kompleks bykørsel. Hvad slog mig mest var, hvor hurtigt jeg fandt det behageligt at bilen gnidningsløst og sikkert, kørte ned af gader og stræder, herunder kryds og i tæt trafik. Vi indtastede blot destinationen, sætte bilen i autonom-tilstand, og så kørte vi – uden problemer og helt sikkert.”
Ghosn forklarer mere: “Vi kørte både på motorvej og gennem byens gader. Der var tidspunkter, hvor andre bilister skær ind foran os, men vi følte os aldrig truet. Hver gang forudså bilen hvad de andre biler ville, og kunne takle situationen hurtigt og hensigtsmæssigt.”
Carlos Ghosn har tidligere udtalt, at Renault-Nissan (der ejer bilmærket Infiniti) følger og er på par med planen, således at de første selvkørende Renault-Nissan modeller kan sælges fra 2020.