Toyota Research Institute har udviklet en ny selvkørende bil på hvad Toyota kalder Platform 3.0
På næste uges CES messe i Las Vegas, USA, vil Toyota præsentere en helt ny selvkørende teknologiplatform kaldet Platform 3.0, der vil kunne se 200 meter i alle retninger omkring bilen. Det skriver Toyota i en pressemeddelelse i dag.
Platform 3.0
Toyota har over flere omgange leget med tanken om selvkørende transportteknologi. De har tidligere udviklet små selvkørende robotter, siden større industrirobotter og har i de seneste år kigget på at udvikle en teknologiplatform til at installere i deres personbiler.
Nyeste version af denne platform kalder Toyota for Platform 3.0. Den består af computere, software og en række sensorer til at montere på bilen.
Selve sensor-pakken består af lidar, radar og kameraer, der monteres på taget og omkring hjulskærme på begge sider, samt på kofangerne for og bag.
Objektet har været at skabe en teknologiplatform der nemt kan masseproduceres og integreres på alle deres bilmodeller, på tværs af Toyota ejet bilmærker.
[quads id=”1″]
Tre principper
Overordnet set, har Toyota Research Institute (TRI) haft 3 grundprincipper at arbejde ud fra. Første princip har været at udstyret skulle være bedre end andre producenters. Andet princip har været at udvikle udstyret som det kan designes pænt ind i bilerne og tredje princip har været at det skulle kunne masseproduceres.
Det mener Toyota er lykkes med Platform 3.0, og første prototype bil, kan altså opleves i næste uge i USA.
Som man kan se på billederne, har de taget en af deres biler fra deres luksus bilmærke Lexus. Det er hybrid-modellen LS 600hL, der både har en forbrændingsmotor og en elmotor ombord, der har fået monteret Platform 3.0 med dens sensor-pakke og computere gemt i bagagerummet.
Om man kan lide designet eller ej, må være op til den enkelte, men det gør bilen selvkørende, og dermed meget mere sikker end en tilsvarende Lexus der styres af et menneske.
200 meter, 360°
Enhver bilist ved, at der er umuligt at holde øje med alle vinkler på en gang og at der på alle biler er flere blindevinkler, hvor en cyklist eller fodgænger kan gemme sig.
Selvkørende biler, derimod, kan se 360° rundt om bilen hele tiden (typisk ca. 60 gange i sekundet). Det er umuligt at blive overset af en selvkørende bil.
Toyota benytter sig af kameraer og radar, samt 4 Luminar lidar-sensorer, der er på taget.
Det giver et 100 procents overblik i alle retninger 200 meter omkring bilen. Andre producenter har valgt 100 meter bag og på siderne, mens deres foransiddende lidar typisk kan se mellem 150-300 meter.
Derudover har Toyota valgt at placere 4 andre lidar sensorer monteret for og bag, samt på hver forskærm. De kan ikke se så langt som dem på taget, men det giver computerene ombord mere data, så intet bliver overset i trafikken.
[quads id=”4″]
Ingen prop på taget
Designere og ingeniørene har udnyttet enhver centimeter ledig plads i tagkonstruktionen, så der ikke er den velkendte “prop” på toppen af bilen, som vi især kender fra Googles selvkørende biler.
På denne snedige måde, beholder man bilens aerodynamik og ændrer ikke det store ved bilens brændstof/energi forbrug.
Med dette design, har Toyota gjort det muligt for deres bildesignere, at indtænke Platform 3.0 både i nye og nuværende bilmodeller.
Produktion starter i foråret
Selskabet forventer at starte en egentlig produktion af Platform 3.0 op i løbet af foråret, som i første omgang skal installeres i en række af de nuværende Lexus modeller.
Man begynder i det små og sætter gradvist produktionen op, i takt med at designerne og ingeniørene for tilbagemeldinger fra de første kunder og testbiler.
Hvornår det bliver muligt at købe en selvkørende Lexus i Danmark, ved vi endnu ikke, men vi holder selvfølgelig skarpt øje med det.
[quads id=”5″]