Britiske Oxboticas robothjerne finder vej i selvkørende biler

Følger man lidt med i medierne i denne tid, vil man støde ind i artikler om selvkørende biler fra Google, Tesla og alle de store bilproducenter.

Der er dog også andre mindre og ukendte selskaber der arbejder på at gøre selvkørende biler til virkelighed. En af disse er det britiske Oxbotica, der er en udløber af et universitetsprojekt fra Oxford, ligeledes i Storbritannien.

Ligesom de andre virksomheder, benytter Oxbotica laser, kamera og forskellige sensorer til at forholde sig til omverden, og binder det hele sammen i en computer med særligt udviklet software, der skal lede bilen igennem trafikken.

Selvkørende er ikke ukendt for Oxbotica, for de har allerede leveret systemer til gaffeltrucks, minekøretøjer og sågar til Nasas Mars Rover.

Vi elsker de gutter (Google, red.), fordi de gjorde dette marked muligt.
– Professor Paul Newman, stifter

Newman forestiller sig, at deres teknologi finder vej ind i alt fra biler og taxa til til varelevering og trucks, hvor de alle taler sammen og deler deres erfariner med hinanden.

Oxbotica har modtaget millioner af pund i funding og vil snart sende deres selvkørende biler ud på gaden i Greenwich og Milton Keynes, som del af en forsøgsprojekt hvor den britiske stat betaler en del af omkostningerne.

 

Kilde: Oxbotica’s robotic brain finds its way into driverless vehicles in the U.K.