Panasonic har fremvist en selvkørende konceptbil, der er en niveau 5 vogn, uden rat og pedaler. Hele konceptet kalder de Panasonic Vision.
De fleste kender Panasonic fra bilstereo, fjernsyn og stereoanlæg, og det er da også første gang Panasonic kaster sig ud at lave en bil.
Konceptbilen så dagens lys på den netop overstået elektronikmesse CES-2017 i Las Vegas, USA.
Der er dog ikke meningen at Panasonic vil til at fremstille biler selv, men derimod at fremvise fremtidens kabine, set med Panasonic øjne. Det er meningen, at deres system kan installeres i andre bilfabrikanters biler, som fabrikanterne allerede gør med Panasonics bilstereo, skærme og software.
Mere plads i kabinen
Når bilerne bliver selvstyrende, behøver de ikke ligne de nuværende biler. I stedet mener Panasonic at fremtidens bil vil have en stor og rummelig kabine, hvor passagererne sidder godt.
Ideen er ikke så forskellig fra Googles selvkørende prototyper biler – nu kaldet Waymo – hvor vognene er uden rat og pedaler. Når vognen ikke behøver en chauffør der sidder foran hele tiden, kan man genvinde en masse plads i bilen, enten til yderligere komfort eller for at tilføje flere passagersæder i kabinen.
En af de smarte sider af Panasonics vision er, at bilens vinduer har “augmented reality” kapacitet, så du kan se information og andre billeder direkte på vinduesglasset. Der er to stk. 4K tablet-skærme i midten af kabinen, som kan kombineres med vindues-skærmene.
Virksomheden er allerede i gang det at gøre motorveje smarte (som i smart-city) i Japan, og nogle at disse teknologier tager Panasonic med til USA, hvor planen er at lave en smart-city motorvej i byen Denver, i delstaten Colorado.
Panasonic begrunder udviklingen af konceptet med, at de ønsker at nedbringe de mange dødsfald der sker i trafikken i USA, hvor ca. 3.000 personer dør hver måned i trafikulykker. I 2015 endte det samlet antal trafikdræbte på 35.092 i hele USA. Det er forventet, at dette tal nedbringes drastisk når bilerne bliver selvkørende.