Rapport fra årets store selvkørende konference – Autodrive 2018.
Del 2.
I Audi Gladsaxes showroom på Turbuinevej afholdt NOHRCON d. 15 marts for andet år i træk konferencen om selvkørende teknologi, Autodrive.
Selvkørende.dk var naturligvis med og giver her vores indtryk af hvorledes såvel erhvervsliv som embedsmænd og politikere ser på udviklingen og mulighederne.
Vi vil over de næste dage udgive forskellige artikler med vores indtryk fra de mange indlæg på konferencen.
Andreas Egense, Vejdirektoratet
Andreas Egense fra Vejdirektoratet anlagde en noget mere reserveret holdning til hvor stormende udviklingen egentlig er. F.eks. peger Vejdirektoratets analyser på, at selvkørende delebilstrafik ikke nødvendigvis er lig med mindre trafik, som mange ellers forudser.
Ifølge Egense vil trafikken frem mod 2050 stige med ca 14%, uanset selvkørende delebiler, der pt. kun udgør ca 0,2% af markedet. Selv med en 1000-dobling over en kort årrække, vil delebiler stadig kun udgøre godt 2% af den samlede biltrafik.
Andreas Egense, Vejdirektoratet med graf der viser trafikbelastning i hovedstadsområdet 2010. (Foto: Selvkørende.dk)
I hans optik skal vi derudover ikke regne med at se niveau-5 køretøjer i større mængder på de danske veje før 2065.
En holdning, der har givet anledning til flere væddemål konferencedeltagerne imellem. Det skal blive spændende at se, hvor lang tid der faktisk går.
Louise Heilberg, jurist, Bech-Bruun
Louise Heilberg fra advokatfirmaet Bech-Bruun har været med til at udforme den seneste lovændring, der giver mulighed for ansøgning om tilladelse til testkørsel med selvkørende køretøjer. Et stort skridt i den rigtige retning, men der rettes kritik mod hvad der af nogle opfattes som meget bureaukratiske krav, herunder særligt assessor-delen, som er tidskrævende, dyr og besværlig.
Heilberg forstår kritikken og er til dels enig, men hun påpeger, at det altid er en langsommelig proces at introducere ny lovgivning, og at det oftest må ske i etaper.
Jurist Louise Heilberg fra Bech-Bruun. (Foto: Selvkørende.dk)
Ift. forsikringskrav, som indtil nu har fyldt gevaldigt i debatten, understreger Heilberg, at gældende lovgivning for indeværende er helt fyldestgørende. Dette skyldes især, at der indtil nu faktisk ikke har været nogen konkrete projekter at forholde sig juridisk til.
Dilemmaet om hvem, der bærer skylden i tilfælde af uheld, kan altså endnu ikke efterprøves. Forsikringsbranchen er dog ifølge Heilberg ved at vågne op til dåd, og er slet ikke længere så forbeholden som tidligere, hvilket formentlig vil fremskynde processen.
