Mercedes går efter robot-taxi markedet

Mercedes F 015 selvkørende konceptbil

Mercedes går nu klart efter robot-taxi markedet og begynder snart at teste selvkørende taxier

I en række udtalelser til det tyske bil-magasin Automobilwoche i sidste uge, står det klart at Mercedes går direkte efter hvad eksperter mener bliver et meget lukrativt markedet for selvkørende biler, nemlig de kommende robot-taxier til storbyer.

Test begynder snart

I løbet at de næste måneder vil Mercedes begynde at teste såkaldte niveau 4 og 5 biler et eller andet sted i verden. Mercedes har ikke just været snaksaglig når det kommer til selvkørende biler, og trods udtalelserne i sidste uge, er der stadig en række spørgsmål der står ubesvaret hen.

Mercedes har fremvist flere forskellige typer selvkørende koncept-biler, her deres F-015. (Foto: Mercedes)

Spørgsmål som i hvilken by eller byer vil Mercedes teste, hvor mange testbiler taler vi om, hvor lang tid skal teste pågår og hvornår forventer Mercedes at have en færdigudviklet vogn klar, står fortsat i det uvisse.

De få ting vi ved lige nu, er hvad vicepræsident for Mercedes bil strategi Wilko Stark har udtalt til Automobilwoche

1) Test vil begynde i de kommende måneder. Man har altså ikke tænkt at sidde stille mens Waymo, General Motors, Uber med flere, løber med al opmærksomheden.

2) Den lidt større strategi er at udvikle en robot-taxi fra bunden, i stedet for at tage en af de nuværende modeller og påmontere udstyr der gør modellen selvkørende. Det betyder at Mercedes har indset, at markedet for selvkørende biler mere ligger i taxi-flåder end privat ejerskab af køretøjer. I hvert fald i første omgang.

Mercedes og Bosch

Den store tyske bilproducent er gået sammen med den store tyske bildele-underleverandør Bosch om at udvikle den nødvendige teknologi for at gøre vognene selvkørende.

Fornyligt kom netop Mercedes (Daimler)/Bosch konstellationen ind på en tredjeplads over hvem der er har den bedste strategi for selvkørende biler. Kun Waymo (Google) og General Motors lå foran Mercedes på listen.

Udover at udvikle selvkørende personbiler – og nu taxier – arbejder Mercedes også på selvkørende vare- og lastvogne, samt bybusser.

Et Mercedes koncept med kæmpe sofa og en holografisk skærm i kabinen. (Foto: Mercedes)