Den selvkørende fremtid er på vej – og den starter måske ikke med biler

Den selvkørende fremtid er på vej og den starter nødvendigvis ikke med selvkørende biler.

Tesla, Local Motors og andre er godt på vej med fuldautomatiske biler og busser, og stort set alle andre bilproducenter har selvkørende modeller på programmet, seneste i 2020.

Der er dog en chance for, at biler og busser overhales indenom af last- og varevogne. Det er der to grunde til. For det første selve teknologien. og for det andet økonomien. Teknologien er stort set på plads, lige nu til motorvejskørsel, men bykørsel er ikke langt bagefter.

Daimler selvkørende lastbil

Daimlers selvkørende lastbil. (Foto: Mercedes)

Det andet er økonomi, et ikke uvæsentligt parameter for vognmænd og flådeejere. Her tilbyder selvkørende transport nogle store fordele. En lastvogn er dyr. Det ekstraudstyr der skal monteres, er i forhold til vognens pris, billigt. Udover at kunne undvære en chauffør – noget der ikke er muligt endnu pga. manglende lovgivning – kører de selvkørende køretøjer også bedre, hvilket betyder færre nededage pr. vogn. Forsikringspræmierne vil også rasle ned (britisk og fransk forsikringsselskab forudsiger ca. 40% af i dag) da vognene ikke kører galt. Sandsynligheden for at en manuelt styret bil/vogn kører ind i den selvkørende lastbil, er meget større end at lastbilen selv kører galt. Eksempelvis er Googles selvkørende biler blev påkørt et utal af gange, af biler styret af mennesker. Kun en gang har Google bilen lavet en fejl der skyldes automatikken. Og automatikken lærer af dens fejl, så samme fejl ikke begås to gange.

Da de selvkørende biler/vogne ikke er underlagt køre- og hviletidsbestemmelser, og generelt er mere effektive (skal aldrig stoppe for toilet, kaffe osv.) kan en vognmand eller flådeejer nå samme arbejdsmængde med færre biler og vogne.

Mercedes StarShip Partership

Mercedes StarShip Partership. (Foto: Mercedes/StarShip)

Endelig er der et stort forbruger skifte igang. I dag handles mere og mere online, hvilket betyder mere vareudbringning, da forbrugeren ikke selv tager varen med hjem fra butikken. Netop varelevering udvikles meget i disse år. Herhjemme har Janus Friis (Skype stifter) startet StarShip, som med små selvkørende robotter kan bringe varer frem til hoveddøren. Mercedes har sågar udviklet en varevogn der passer sammen med StarShips små selvkørende robotter. Og for nu at blive ved Mercedes, så starter de produktionen af en semi-selvkørende varevogn og lastbil i 2018. Varevognen har endda 2 droner på taget, så bilen kan foretage tre vareleveringer på en gang.

OTTO - retrofitting af lastbiler så de bliver selvkørende

OTTO – retrofitting af lastbiler så de bliver selvkørende. (Foto: Otto)

Det hele lyder som noget fra en science fiction film, men de investeringer bilproducenterne og andre allerede har lagt, er ikke science fiction. Eneste spørgsmål er, hvornår bilerne kommer for alvor. Nogle peger på 10-15 år, andre allerede fra 2020. Sandheden er nok, at det sker endnu hurtigere, for teknologien til at lave en selvkørende bil eller lastvogn er til stede i dag. Lige nu handler det om antal kørte kilometer i test-kørsel, for den kunstige intelligens der styrer bilen eller lastvognen, bliver bedre for hver kørt kilometer. Stort set alle er enige om, at når der er kørt en milliard kilometer, så kan de selvkørende enheder klare enhver trafiksituation. I dag er vi stadig under 100 mio. kørte kilometer, men jo flere biler på gaden (som ren test eller live som Tesla gør), jo før når man 1 mia. Og måske er en milliard kilometer slet ikke nødvendig. Måske er 100 mio. nok. Tilsammenligning kørte amerikanske lastbiler 509 milliarder kilometer i 2014. 100 millioner eller for den sags skyld 1 milliard er ikke meget i forhold.

Kilder:
www.businessinsider.com/why-driverless-trucks-will-come-before-self-driving-cars-2016-9
www.brookings.edu/wp-content/uploads/2016/09/driverless-cars-2.pdf