VW, Intel og Mobileye starter en selvkørende taxi-service i Israel i 2019
Folkevogn leverer elbiler, Mobileye en færdigudviklet niveau 4 teknologiløsning og Champion Motors skal stå for logistik. Således lyder en pressemeddelse fra Intel i går mandag.
Niveau 4
Det er Israelske Mobileye – ejet af den amerikanske computerchip gigant Intel – der skal levere den selvkørende teknologi. De har tidligere samarbejdet med og leveret kameraer til Tesla, før Tesla opsagde samarbejdet i 2016. Tesla mente at de selv kunne løse opgaven bedre, hvilket har siden har givet bagslag, og Tesla har nu helt fjernet muligheden for at opgradere en Tesla vogn med selvkørende teknologi.
Nu skulle Mobileye være klar til at udnytte deres banebrydende kameraer og computerchips i VWs biler så der allerede fra næste år vil være selvkørende niveau 4 taxier i Israel.
Fuld udrulning i 2022
Med start i 2019 og en fuld kommerciel udrulning i 2022, ser det ud til, at Waymo – Googles selskab for selvkørende biler – har fået en egentlig konkurrent. Waymo begynder deres selvkørende taxi-service i december i år.