Færdselsloven ændres så små selvkørende robotter på forsøgsvis får adgang til at færdes på fortorv og stier
I et udkast til en ny færdselslov, vil små selvkørende elektriske vare-robotter få mulighed for at benytte fortorv og stier rundt om i Danmark. Det skriver ing.dk. Det vil være transportministeren der udsteder tilladelser til fremtidige forsøg. Brancheorganisationen DI Transport ser frem til de nye muligheder loven vil give.
Lav hastighed
Med en hastighed på op til 6 km/t vil små selvkørende vare-robotter kunne aflevere pakker, medicin og andet småt gods helt ude hos forbrugerne, i transportbranchen kaldet “the-last-mile” (den sidste kilometer). Der er ikke tale om persontransport, kun gods, ligesom der heller ikke er tale om flyvende enheder som droner. Lovforslaget vil kun gælde en “indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner”.
Der er i dag flere tilsvarende forsøg i gang rundt om i verden, specielt i storbyer som bl.a. London.