Tech og bilproducenter går sammen om 5G netværk

Store tech og bilproducenter har slået sig sammen for at sikre at mobilnetværket 5G bliver rullet ud sammen med de selvkørende biler.

I dag benytter de fleste mobiltelefoner netværksstandarden 4G, der tilbyder netværkshastigheder op til 71 Mbit. Den nye 5G er mellem 10 og 100 gange hurtigere end 4G, og er ideel for selvkørende biler, men dens store mængder af sensor data.

Derfor har virksomhederne offentliggjort et samarbejde de kalder “the 5G Automotive Association”, der vil arbejde for at udvikle, teste og udbyde teknologier, der udgør den næste generation netværksinfrastruktur der er nødvendig for at realiserer de fuldautomatiske selvkørende biler.

Bag initiativet står Ericsson, Huawei Technologies, Nokia, Intel, Qualcomm samt Audi, BMW og Daimler/Mercedes.

“5Gs succes er afhængig af tvær-industriel samarbejde,” siger Ericssons CTO Ulf Ewaldsson. “Med dannelsen af dette initiativ, kan vi udnytte vores nyeste teknologi, 5G, og sammen med bilindustrien udvikle løsninger samt komme med input til lovgivning, certificering og standardisering.”

Det er forventningen, at 5G rulles ud i verden frem mod 2020, hvor mange bilproducenter kommer med deres selvkørende modeller.