Cruise er med i kapløbet om at udbyde ny service af selvkørende biler
Cruise modtog for nylig en tilladelse til at transportere passagerer i deres selvkørende biler i Californien.
Tilladelsen er udstedt af “CPUC” (California Public Utilities Commission), som er en kommission for selvkørende biler i Californien, USA.
Sikkerhedsforanstaltninger
Som en del af programmet skal Cruise (et datterselskab af General Motors) levere data og rapporter til CPUC om kørte kilometer samt hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er lavet i bilen. Der skal dog på nuværende tidspunkt stadig være en chauffør til stede i bilen.
Cruise er nu en af fem selvkørende virksomheder, som har fået tilladelse af CPUC. De andre virksomheder er Zoox, Waymo, Pony.ai, Aurora og AutoX.
Som vi omtalte i en tidligere artikel, var det meningen at Cruise allerede i sommeren 2019, ville have offentliggjort denne service, men grundet tekniske problemer blev det udskudt.
Cruise er dog stadig med i kapløbet om at blive en af de første til at udbyde selvkørende service.