Tesla bliver selvkørende ved årets udgang siger Elon Musk
Alle ved at Elon kan komme med urealistiske deadlines, men nogle gange har hans udtalelser holdt vand. Denne gang siger Elon, at selvom du stadig skal holde fast i rattet lidt endnu, så vil Teslas biler være selvkørende ved udgangen af 2019.
Udtalelse til aktieejere
Udtalelsen fra Elon faldt i en podcast sammen med Cathie Wood og Tasha Keeney fra virksomheden ARK Invest, der ejer ca. 8% af aktierne i Tesla Motors.
“Jeg tror der vil være fuld implementering – af de selvkørende funktioner – i dette år”, sagde Elon Musk. “Vognen vil være i stand til selv at finde en parkeringsplads, køre ud fra parkeringspladsen, finde hen til dig og køre dig frem til din destination uden at du blander dig i kørslen,” sagde Elon og fortsatte “det vil jeg sige at jeg er 100% sikker på.”
Ingen spørgsmålstegn
“Der er intet spørgsmålstegn ved dette statement” kunne lytterne høre Musk sige.
Elon Musk lagde heller ikke skjul på, at der stadig er mennesker der siger, at det slet ikke kan lade sig gøre. Til dem siger Musk, at der vil være fejl og nødvendig indgriben i starten, men det er helt normalt for ethvert nyt produkt.
På spørgsmålet om hvornår man kan sove i en selvkørende Tesla, svarede Elon at han forventer det kan ske ved udgangen af næste år, dvs. ved indgangen til 2021.
Vi håber Elon får ret i sin udtagelse. Mange liv bliver reddet med selvkørende biler.