Helt nyt laser-kamera er 3 gange bedre end forgænger

Velodyne VLS-128 lidar og laser-kamera

Et nyt laser-kamera har en opløsning der er 3 gange bedre end forgængeren og “ser” 2 gange længere væk.

Det amerikanske selskab Velodyne Lidar er kendt for at lave lidar-sensorer/kameraer til selvkørende køretøjer, og leverer allerede udstyr til en lang række af de virksomheder der arbejder på at udvikle selvkørende biler. Lidar er en forkortelse for Light Detection and Ranging (lys detektion og afstandsmåling). Det fungerer ved at en lille laser udsender en laserlys-stråle, der rammer for eksempel en bil, som tilbagekaster lyset til en særlig kamera-sensor. Tiden det tager for laserlyset at når fra laseren til det kommer tilbage til sensoren, afslører afstanden.

Velodyne VLS-128 sammenlignet med HDL-64
Til højre Velodyne VLS-128 (ca. 9 cm høj) sammenlignet med
den tidligere HDL-64 (ca. 28 cm høj)

Laser-kameraet fungerer som en radar

Det er en egentligt samme princip man benytter i en radar, som vi kender fra skibe og fly, men i stedet for at radiobølger, benytter lidar lys, eller helt nøjagtigt laserlys. Teknikken gør det muligt at se detaljer en almindelig radar ikke kan. At kunne se små detaljer langt væk er vigtigt når man skal navigere i trafikken, for der er forskel på at få øje på et lille stykke papir eller et søm der ligger på vejen. Bevæger bilen sig i højt fart på en motorvej, kan et søm betyde en eksplosiv punktering, ofte med en trafikulykke som følge.

Sensoren hedder VLS-128 og er det nyeste produkt fra Velodyne, og den nye lidar-sensor ser 300 meter 360° rundt om bilen, i en opløsning der overgår alle konkurrenter. Den kan se genstande der er ned til 3 centimeter store, eller rettere små. Selve kassen der indeholder laser, sensor og elektronik, er 70 procent mindre end forgængeren og larmer næsten ikke. Det gør det meget nemmere for bildesignere at inkorporerer det i bildesignet, uden at der stikker store kasser frem på taget af bilen.

Velodyne Lidar VLS-128 - sammenligning
Velodyne Lidar VLS-128 øverst og forgængeren HDL-64E nederst. Bemærk
hvordan den nye lidar kan se mennesker, træer og buske.

Faktisk 10 gange bedre

Når man tager alle de forskellige forbedring med i betragtning, er VLS-128 faktisk 10 gange bedre end forgængerne, for det er ikke kun afstand, størrelse og opløsning der er forbedret. Algoritmerne til at beregne afstande og at se objekter i 3D, er også blevet kraftigt forbedret. Tilsammen skaber det en monster-lidar, konkurrentene må kigge langt efter.

Velodyne forventer at have en storproduktion klar i løbet af 2018.