Samsung har købt den amerikanske audio-gigant Harman for ca. 56 mia. kroner (8 mia. dollars) i kontanter. Harman har en aktuel ordrebog på 168 mia. kroner (24 mia. dollars).
Opkøbet er Samsungs største nogensinde, og skal give Samsung nye muskler i det spirende og lukrative marked for selvkørende og netforbundende biler.
Med Harman får Samsung nogle internationale kendte brands som Harman Kardon, AKG og JBL, men det er dog bilen-delen der er det interessante for Samsung.
“Harman er et perfekt supplement for Samsung i form af teknologier, produkter og løsninger, og forener kræfterne i en naturlig forlængelse af den automotive strategi, vi har fulgt et stykke tid,” sagde Samsungs CEO Oh-Hyun Kwon i en pressemeddelelse. “Dette opkøb etablerer straks et stærkt fundament for Samsung til at dyrke vores automotive platform på.”
Kampen om indholdet i bilen
Bilisterne i Københavnsområdet, opholder sig tilsammen mere end 30.000.000 timer årligt i biler. Globalt set, bliver det til nogle astronomiske tal, og det ser Samsung og andre et marked i.
I dag kan man tilkøbe et infotainment-system til sin bil, men når bilerne kører selv, vil samtlige biler være udstyret med et sådan system som standard. Virksomheder som Samsung, der med opkøbet nu kan tilbyde den komplette pakke – fra højtalere til software – kan lave nogle meget lukrative aftaler med de store bilproducenter, om levering af ikke bare hardwaren (computer, trykskærm og software), men også indholdet (streaming, spil, arbejdstools, musik, film osv.).
67 mio. nye biler i år
Bare i år har verden produceret mere end 67 mio. nye passager biler. Nogle af disse biler har Harman Kardon eller JBL lydanlæg installeret, så Samsung er så at sige kommet indenfor i varmen hos de store bilproducenter, igennem dette opkøb.
Der er meget store forventninger til markedet for selvkørende biler, der i Storbritannien vurderes til at være på 7.800 mia. kroner globalt i 2025.
Se video fra Harman Kardon om deres logic7 i en Mercedes.
Kilder
Antal nye biler: www.worldometers.info/cars
Samsung pressemeddelelse: news.samsung.com/global