De fleste lastbilchauffører i USA kan fortælle, at faren for at miste deres job til robotter, stadig er langt, langt væk.
“Jeg har ikke et enkelt medlem, der er klar til at købe en masse af automatiserede lastbiler, selvom de kunne,” siger R. J. Cervantes, Californien Trucking Association, der repræsenterer flådeejere i delstaten. Og på online lastvognchauffør fora finder man “Der er stadig tråde der skal reddes ud”, “Det er stadig i sin vorden”, “Hvem skal fylde brændstof på?” som de typiske kommentarer.
Men Silicon Valley ser disse problemer som rene vejbump. “Tre år, højst,” siger en investor i selvkørende teknologi, når han skal anslå hvornår de første kommercielle lastbiler rammer gader og stræder.
Misforholdet af timingen for ankomsten af selvkørende teknologi, og de politiske kræfter, det kan frigøre, afslører en massiv splittelse i, hvordan grupperne tror transportsektoren vil udvikle sig fremover. Set fra én vinkel, har vognmændene en pointe. Der er lovgivningsmæssige forhindringer der skal ryddes af vejen først. Det skal være en social accept af autonome lastvogne på motorveje.
Set fra ingeniører og investorer vinklen i Silicon Valley, syntes disse blot som små vejbump. Det syntes uundgåeligt, at markedskræfterne hurtige vil udbrede den automatiseret lastbilindustri. USA kan fordoble sin produktion for mindre end halvdelen af de nuværende omkostninger, endda med delvis automatisering, siger Flexport, et amerikansk transportselskab. Teknologien er næsten klar til motorveje. En konvoj af selvkørende lastbiler kørte igennem Europa i april, og den første førerløse levering i USA – 50.000 øl – skete i oktober.
Og endnu vigtigere, så er antagelsen om, at de nuværende vognmænd, er morgendagens vognmænd, sandsynligvis helt forkert. Den amerikanske lastbilindustri har få dominerende aktører, og de fleste overlever på tynde marginer, så der er ikke meget appetit til at prøve ny teknologi. Det indebærer, at nye selskaber kan komme ind på markedet, skalere hurtigt og nyde de betragtelige omkostningsfordele fra dag 1. Først vil automatiseringen ske på de mest rentable (og forudsigelige) ruter, og derefter rulle ud over hele landet.
Over tid, vil det reducere efterspørgslen på chauffører og drive lønningerne ned, samt støt fortrænge eksisterende spillere. Økonomien i den $700 milliarder store lastbilindustri i USA, kan ændre sig uigenkaldeligt. Roy Bahat, leder af investeringsfirmaet Bloomberg Beta, er bekymret for at chaufførerne ikke forbereder sig på en fremtid, der kommer hurtigere end de tror. Han har afholdt fokusgrupper med chaufførerne som en del af “Shift Commission on Work, Workers, and Technology”, for at forstå hvordan teknologi ændrer livet for chaufførerne.
Igennem fokusgrupper i Columbus, i delstarten Ohio, opdagede han, at chaufførerne tror, at selvkørende lastbiler stadig er 40 år eller længere væk, og at lønnen stadig vil være høj. “De er ikke imod teknologi, men de mangler måske lidt fantasi,” siger Roy Bahat.
Investorer og forskere er uenige om den nøjagtige timing, men de fleste er enige om én ting: Automatiseringen vil ankomme indenfor år, ikke årtier. Også i Danmark.
Kilde: Truckers think automation won’t take their jobs for 40 years. Silicon Valley strongly disagrees
