Ottos selvkørende lastbil med den første last – 50.000 øl

I går blev den første last leveret af en selvkørende lastbil gennemført i den amerikansk delstat Colorado, USA. Det var ikke så glamourøst som man kunne forestille sig, og så alligevel, for man kunne nok holde en god fest med lastvognens indhold, 50.000 dåser øl.

Systemet som Otto har installeret, koster i omegnen af 200.000 kroner, og gør lastvognen til en niveau 4 vogn, der selv kan køre på lande- og motorvej.

Vognen tilpasser selv hastigheden til trafikken, kan selv bremse (både stille og fuld katastrofe), gasse op, skifte vognbane og den drejer selv af, når den skal af motorvejen. Herefter overtager chaufføren – lidt endnu.

Læs også: Se en Tesla køre helt af sig selv

Otto er en amerikansk virksomhed der udvikler hard- og software, der kan installeres i lastbiler med automatgear. Med udstyret installeret bliver lastvognen selvkørende. I første omgang på motorvej, senere i alle trafikforhold. Lige nu har Otto 8 lastbiler der kører rundt og tester udstyr og software. Det har flere fået øje på er en god ide, endda i sådan en grad, at Uber købte Otto i august for ca. 4,5 mia. kroner.

Uber forventer at kunne tilbyde en last- og varevogns service magen til den Uber allerede har til personbiler. I praksis vil det betyde, at du blot bestiller en lastvogn via en mobilapp, og den fragter herefter dine varer til destinationen. Modtageren kvitterer ligeledes igennem app’en. Selve ideen er hvad branchen kalder disruptive, for den kan fjerne grundlaget for de traditionelle vognmænd, på samme måde som Ubers kommende selvkørende biler, vil gøre et stort indhug i taxa-branchen.

Læs også: Tesla lover fuldautomatiske selvkørende biler i 2018

De fleste moderne lastbiler har som standard automatgear, og kan derfor uden de store ændringer få monteret Ottos udstyr. Ottos mål er at gøre chaufføren helt overføldig, samt at øge trafiksikkerheden betragteligt. Systemet der monteres bliver aldrig træt og overser ikke hverken biler, cyklister eller fodgængere.

Hvad der er sker med de 50.000 øl, melder historien ikke noget om, men mon ikke de bliver nydt med samme ildhu som alle andre øl.