Uber chauffør ender i retten mens Tesla helt fjerner chaufføren

479

Den igangværende retssag mod Ubers chauffører – både her til lands og i udlandet – er indtil videre endt med en bøde til Ubers chauffører, for taxakørsel uden de nødvendige tilladelser i Danmark. Det skriver DR i dag.

For Tesla, er bilerne med chauffør er ikke en del af planen. Derimod kigger de på en internettjeneste a la Uber, blot med selvkørende Teslaer. Det vil sætte taxabranchen under et helt nyt pres, for selvkørende biler behøver hverken taxakørekort eller særlige tilladelser.

En selvkørende bil (taxa) er fra dag 1 mere sikker end en chauffør, bedre til at finde rundt og sandsynligvis billigere end en taxa i dag, da der ikke er løn til chaufføren.

Selvom det sikkert kommer bag på både 3F (taxachaufførernes fagforbund) og chaufførene selv, så sidder taxavognmændene utvivlsomt og kigger på budgetter, hvor selvkørende taxaer optræder. Der er store penge på spil, for med selvkørende biler sparer man ikke blot på lønnen, men også nedsat forsikring (ingen medarbejderforsikring, færre uheld osv.) og super effektiv brændstoføkonomi.

Læs også: FORSIKRINGSSELSKABER BLIVER DE STORE TABERE – OG DET ER EN GOD TING

Taxabranchen er ikke den eneste branche der kommer under pres, når de selvkørende køretøjer for alvor rulles ud. Stort set alle chauffører, som vi kender dem i dag, er på vej mod en eller anden form for jobskifte eller arbejdsløshed.

Her på redaktionen mener vi, at samfundet som helhed, bør starte en samtale om, hvad der skal ske med alle dem, der mister deres arbejde. Vi vil allesammen gerne have mere sikre biler, men vi vil også gerne sikre, at alle kan betale husleje.

Total 4 Votes
0

Fortæl os hvordan vi kan blive bedre

+ = Verify Human or Spambot ?

Om skribenten

Chefredaktør. Skriver om kunstig intelligens, computere, teknologi, jura, samfund, infrastruktur, transportbranchen og selvfølgelig alt om selvkørende biler.