Teslas Autopilot har rundet 405 millioner kilometer

Et tweet fra Teslas CEO Elon Musk har afsløret, at Teslas Autopilot har rundet 405 millioner kilometer (222 mio. miles). Alle verdens eksperter er nogenlunde enige om, at den fuldautomatiske selvkørende niveau 5 bil, skal bruge 1 mia. kilometer, før bilen kan klare 99% af alle trafiksituationer, hvorsomhelst i verden.

Det er kun 2 år siden Tesla lancerede Autopilot, og der kommer stadig flere Teslaer på gaden, hvilket vil sige, at det ikke kommer til at tage 2 år mere at indsamle de sidste 595 mio. kilometer.

Autopiloten “optager” alt der foregår under kørslen, uanset om Autopilot er slået til eller ej. På den måde lærer bilens computer stadig, selvom den ikke har kontrollen over vognen. De 405 mio. km. er en kombination af automatisk og manuel kørsel. Musk har ikke tilføjet information om, hvor mange procent der er manuel kørsel og hvor mange der er automatisk.

Der er fortsat rygter i branchen om en fuldautomatisk niveau 5 Tesla til jul. Intet er dog bekræftet af hverken Tesla eller Elon Musk.