Teslas autopilot redder allerede liv

Teslas nyeste autopilot software, bruger bilens sensorer på en helt ny måde, der tillader Teslaerne at “se igennem” andre biler. Teknikken virker på alle Teslaer med sensor-suite pakken og nyeste autopilot installeret.

Bilens radar kan nu “se igennem” last- eller varevognen foran, og holde øje med om biler endnu længere fremme pludselig bremser og starter den kædereaktion, vi kender alt for godt: Harmonikasammenstødet.

Her er en typisk situation:

En lignende situation opstod, ifølge en Tesla-fører på Tesla Motor Clubs forum, i mandags i Florida, USA.

At (semi)selvkørende biler fungerer, og at de allerede redder liv, kan man se i en række videoer på youtube. I nogle tilfælde er det chaufføren selv der afværger den potentielle ulykke og i andre tilfælde er det automatikken. Når det er chaufføren der undviger, sker det udelukkende fordi systemet er aktivt i baggrunden. Det advarer føreren med en høj lyd og begynder at bremse. Havde autopiloten og de forskellige sensorere ikke være installeret i bilen, ville der med al sandsynlighed være sket en ulykke.

Samme hardware udnyttet mere effektivt

Udviklerne hos Tesla, bad deres leverandør, Bosch, om nogle nye hardware-drivere til firmaets radarsensor. Dem fik de, og med de nye drivere installeret kunne Teslas egen software pludselig udnytte sensoren meget mere effektivt. Det nye er, at bilen nu har adgang til de rå data fra sensoren og softwaren kan derfor arbejde med indkomne data på en meget mere effektiv måde end før.

Autopilot der redder dagen nr. 1

I denne video, er bilen sat på autopilot, og chaufføren har ikke fat i rat eller pedaler.

Autopilot der redder dagen nr. 2

Her forhindrer autopiloten en hyppig ulykkestype med manuelle biler: Misforståelser i trafikken.

Autopilot der redder dagen nr. 3

Sensorerne på en selvkørende bil kan “se” hele vejen rundt om bilen. Det ses tydeligt i denne video, hvor autopiloten forhindrer en stor motorvejsulykke i at ske.

Autopilot der redder dagen nr. 4

Selvom autopiloten er slået til, skal man som chauffør stadig være vågen, for en Tesla er – lidt tid endnu – stadig kun semi-automatisk. Denne chauffør er vågen, og får hurtigt trykket på hornet. I teksten til videoen skriver brugeren, at det sker månedligt. Var lastvognen også selvkørende, ville det aldrig ske mere, fordi de automatiske biler kan “se” og “mærke” hinanden hele tiden.