Disse 18 selskaber arbejder på selvkørende biler

2222

Opdateret 29. dec. 2016.

Disse 18 selskaber arbejder på at få selvkørende biler og lastvogne ud på markedet indenfor de næste 5 år.

Umiddelbart skulle man tro, at det er de store kendte bilfabrikker der har førertrøjen på, men det er ikke tilfældet.

For samtlige gælder dog, at love først skal være på plads, før man kan købe en fuldautomatiske selvkørende bil.

Tesla – 2018

Teslas chef Elon Musk fortalte i oktober, at alle nye Teslaer produceret fra oktober og frem, er udstyret med de nødvendige sensorer og computere til at gøre vognen 100% selvkørende. Softwaren der skal styre bilen, er ikke helt færdig udviklet, men Musk fastholder, at en Tesla vil kunne køre sig selv fuldautomatisk fra 2018. I slutningen af næste år, vil selskabet foretage en demostrationstur fra New York til Los Angeles.

Uber – 2019

Uber udvikler selv den nødvendige software og benytter biler fra Ford og Volvo til at teste på. Tidligere i år indgik Uber og Volvo et partnerskab på 2,1 mia. kroner, om at udvikle selvkørende biler sammen. Uber ejer også selskabet Otto, der udvikler selvkørende lastbiler. En Otto lastbil har allerede afleveret den første last, og man kan få en tur i en selvkørende Ubervogn i Pittsburgh, USA. Begge dog stadig med en menneskelig chauffør ombord.

Google – 2020

Google har ikke oplyst hvornår de forventer at være klar, men analytikere peger på 2020. Fornyligt blev Google Car Project til en selvstændig virksomhed. Den store forskel på Google og de fleste andre er, at Googles biler hverken har rat eller pedaler.

Volvo – 2020

Selvom Volvo har indgået aftale med Uber om udviklingen af selvkørende biler, er selskabet også selv i gang med at udvikling. Allerede næste år vil 100 selvkørende test-Volvoer kører rundt i Gøteborg og London. De forventer at være klar i 2020. Volvo har også lastbiler og der netop nu er under test.

Nissan – 2020

Nissan siger at de er klar med en fuldautomatisk vogn i 2020. Selskabet er i gang med at udvikle en autopilot der minder om Teslas. Fra næste år, forventer de at kunne køre automatiske på motorveje. I første omgang i Japan, senere i EU, USA og resten af verden.

Toyota – 2020

Toyota er verdens største bilproducent, men de er også dem der er kommet seneste i gang. De forventer at være klar til 2020, men med den sene start på deres udvikling taget i betragtning, kan man godt stille spørgsmålstegn til deres forventning.

Daimler (Mercedes) – 2020

Daimler forventer selvkørende Mercedes lastbiler i 2020. De går lidt mere stille med dørene når det gælder deres personbiler. Analytikere forventer 2021.

PSA Groupe (Peugeot/Citroen) – 2020

PSA Groupe er EUs næststørste bilproducent, og forventer fuldautomatiske biler fra 2020

Renault – 2020

Renault har en ambitiøs plan: Mindst 10 fuldautomatiske selvkørende modeller i 2020.

Ford – 2021

Fords samarbejde med Uber, har speedet udviklingsarbejdet en hel del op for Ford. Deres mål er fuldautomatiske selvkørende biler – uden rat og pedaler – i 2021. Selskabet har allerede vist at deres selvkørende testvogne kan køre i mørke og i snevejr.

VW (Moia) – 2021

VW satser på elektrisk delebiler igennem et nyt selskab de selv har stiftet i dec. 2016, Moia.

BMW – 2021 (2025)

BMW forventer 40 selvkørende testbiler i Munchen, Tyskland, næste år. De har oplyst, at de regner med at have selvkørende biler klar i Kina i 2021, men fornyligt trak de sig fra et samarbejde med deres kinesiske partner, hvilket må betyde, at 2021 hænger i en tynd snor. De forventer at have fuldautomatiske biler klar i 2025 i resten af verden.

General Motors (GM) – 2021

GM ejer ikke mindre end 19 bilmærker, og deres top-brand Cadillac, forventer at være klar i 2021. Opel, som GM ejer, må forventes at være klar nogenlunde samtidig.

Audi – 2021

Audi har allerede gennemført flere testkørsler og har sågar en selvkørende racerbil. De har dog ikke offentligt meldt ud hvornår vi ser en selvkørende vogn i salgsudstillingen. Analytikerne forventer biler i 2021.

Baidu – 2021

Baidu er en stor kinesiske virksomhed, der har en afdeling for selvkørende transport. Deres mål at er blive kinas Uber. De forventer at være klar til at masseproducere biler fra 2021.

Honda – 2022

Honda har testet selvkørende teknologi siden 2015. De forventer at være klar med fuldautomatik på motorveje i 2020. Analytikere peger på 2022 før Honda er klar til 100% selvkørende biler.

Hyundai – 2030

Hyundai er langt bagud og forventer ikke fuldautomatiske biler før 2030.

Apple – Ukendt

Apple har fornyligt offentliggjort et brev til de amerikanske myndigheder, hvori det fremgår, at Apple har en plan for selvkørende teknologi. Hvad planen egentligt er og hvornår de forventer at være klar er uvist.

Total 5 Votes
1

Fortæl os hvordan vi kan blive bedre

+ = Verify Human or Spambot ?