Apple bekræfter arbejde på selvkørende biler

Apple har for første gang sagt, at de arbejder på teknologi til selvkørende biler, skriver den engelske avis The Guardian.

Der har været flere rygter om Apples interessere i det spirende marked for selvkørende biler de seneste to år. Rygterne, ofte omtalt som Project Titan, er nu bekræftet i en erklæring til USA trafikministerium.

“Virksomheden investerer kraftigt i studiet af machine learning og automatisering, og er begejstret for potentialet i automatiserede systemer i mange områder, herunder transport,” står der i brevet fra Steve Kenner, Apples direktør for produkt integritet, sendt til lederen af National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA).

Brevet har ingen detaljer om selve Project Titan, men fremhæve i stedet “de væsentlige samfundsmæssige fordele ved automatiserede køretøjer”, som det beskrives som en livreddende teknologi, der potentielt forhindrer millioner af bilulykker og tusindvis af dødsfald hvert år.

Det har flere gange været rygter fremme om en hemmelig selvkørende Apple bil, set kørende rundt i delstaten Texas, USA, i løbet af de seneste år.

Kilde: Apple confirms it is working on self-driving cars