Taxi og limousine lobbyer for forbud mod selvkørende biler

854

Ifølge en artikel fra fortune.com, er en lobbygruppe bestående at taxi- og limousinechauffører gået i gang med at overbevise de lokale politikere om at forbyde selvkørende biler.

Det hele foregår i delstaten New York, USA, hvor Upstate Transportation Association (et lokalt fagforbund), har sendt et brev til guvernøren Andrew Cuomo, hvori de udtrykker et ønske om at forbyde selvkørende biler de næste 50 år. Medlemmerne af Upstate Transportation Association, tæller bl.a. taxichaufførerne der kører rundt i storbyen New York.

Grunden er, at chaufførerne er bange for at miste deres arbejde til automatisering, og de tror ikke på, at der kommer nye job, når først bilerne er selvkørende.

Det store problem er ikke så meget de selvkørende biler, men derimod at folk mister indtægter. Det er en problemstilling vi også står overfor i den danske transportbranche, hvor op mod 10% af den danske arbejdsstyrke er ansat.

Et forbud mod selvkørende transport, er ikke en god ide, ikke mindst fordi selvkørende transport vil redde mange liv, og forhindre stort set alle ulykker. Samfundsøkonomisk er det en rigtig god ide, for trafikulykker er dyrt for samfundet. Hertil er bilerne mere energieffektive, og er dermed med til at nedbringe CO2 udslippet fra transportbranchen.

Det er med andre ord ikke de selvkørende biler vi skal ændre ved, men derimod måde samfundet er skruet sammen på. Den selvkørende transport er blot et element i automatiseringen af samfundet, for kunstig intelligens (som altså ikke kun benyttes i selvkørende biler) vil generelt betyde ny eller øget arbejdsløshed, på tværs af brancher.

Vi har tidligere opfordret til – og gør det gerne igen – at hele samfundet starter en samtale om, hvad der skal ske med de mange, der vil miste deres arbejde til automatisering over de næste 5 til 10 år. Endnu er ingen politiker kommet med konkrete forslag til at løse problemet, men regeringen har dog nedsat et disruptionsråd, der skal kigge på problemet og mulige løsninger.

Total 2 Votes
0

Fortæl os hvordan vi kan blive bedre

+ = Verify Human or Spambot ?